Hvad er risiciene ved at tillade programmer via en firewall?


Når du føjer et program til listen over tilladte programmer i en firewall, eller når du åbner en firewallport, giver du et bestemt program tilladelse til at sende data til og fra din computer via firewallen. Når du giver et program tilladelse til at kommunikere gennem en firewall, også kaldet at fjerne blokering, svarer det til at slå et hul i firewallen.

Hver gang du åbner en port eller giver et program tilladelse til at kommunikere gennem en firewall, bliver computeren lidt mindre sikker. Jo flere undtagelser eller åbne porte firewallen har, jo flere muligheder har hackere og skadelig software for at udnytte disse åbninger til at sprede en orm, få adgang til dine filer eller benytte din computer til at sprede skadelig software til andre.

Det er generelt set sikrere at føje et program til listen over tilladte programmer end at åbne en port. Hvis du åbner en port, forbliver den åben, indtil du lukker den, uanset om den bruges af et program. Hvis du føjer et program til listen oven tilladte programmer, er "hullet" kun åbent, når der er behov for det til en bestemt kommunikation.

Sådan mindskes sikkerhedsrisikoen:

  • Giv kun et program tilladelse, eller åbn kun en port, når det er absolut nødvendigt, og følg trinene nedenfor, hvis du vil fjerne programmer fra listen over tilladte programmer eller lukke de porte, du ikke længere skal bruge.

  • Giv aldrig tilladelse til, at et program, du ikke genkender, må kommunikere gennem firewallen.

Fjerne et program fra listen over tilladte programmer

  1. Åbn WindowsFirewall ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv firewall i søgefeltet, og klik derefter på Windows Firewall.

  2. Klik på Tillad, at et program eller en funktion passerer gennem Windows Firewall, i venstre rude.

    Billede af den venstre rude i Windows Firewall i Kontrolpanel
    Venstre rude i Windows Firewall
  3. Klik på Skift indstillinger. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  4. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet ud for det program, du vil fjerne fra listen over tilladte programmer, og klik dernæst på OK.

Lukke en firewall-port

  1. Åbn WindowsFirewall ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv firewall i søgefeltet, og klik derefter på Windows Firewall.

  2. Klik på Avancerede indstillinger i venstre rude. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  3. Klik på Indgående regler i dialogboksen Windows Firewall med avanceret sikkerhedspolitik i venstre rude.

  4. Vælg den regel, du vil deaktivere, i den midterste rude, og klik dernæst på Deaktiver regel i højre rude.