Søge efter spyware og anden potentielt uønsket software


Med Windows Defender kan du vælge at udføre en hurtig søgning af computeren eller en søgning på hele computeren. Hvis du har mistanke om, at spyware har inficeret et bestemt område på computeren, kan du tilpasse en søgning ved kun at vælge de drev og mapper, du vil kontrollere.

Se denne video for at få at vide, hvordan du scanner efter spyware og anden potentielt uønsket software (1:09)

Med en hurtig søgning kontrolleres de områder på computerens harddisk, som spyware med størst sandsynlighed vil inficere. Med en søgning på hele computeren kontrolleres alle filer på harddisken og alle programmer, der kører i øjeblikket, men det kan måske medføre, at computeren kører langsomt, indtil søgningen er fuldført. Vi anbefaler, at du planlægger en hurtig, daglig søgning. Hvis du tror, at spyware har inficeret computeren, kan du på ethvert tidspunkt foretage en søgning på hele computeren. Du kan finde flere oplysninger om planlægning af regelmæssige søgninger under Planlægge, hvornår Windows Defender søger på computeren.

Vis alle

Sådan søges der i de områder på computeren, som spyware med størst sandsynlighed vil inficere (Hurtig søgning)

  1. Åbn Windows Defender ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Defender i søgefeltet, og klik derefter på Windows Defender på resultatlisten.

  2. Klik på Søg.

Sådan søges der i alle områder på computeren (Søgning på hele computeren)

  1. Åbn Windows Defender ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Defender i søgefeltet, og klik derefter på Windows Defender på resultatlisten.

  2. Klik på pilen ud for knappen Søg, og klik derefter på Søgning på hele computeren.

Sådan begrænses søgningen til specifikke områder på computeren (Brugerdefineret søgning)

Du kan vælge specifikke placeringer på computeren, som Windows Defender skal søge på. Hvis Defender registrerer spyware eller potentielt uønsket software, kører den også selv en hurtig søgning, så de registrerede elementer kan fjernes fra andre områder af computeren, hvis det er nødvendigt.

  1. Åbn Windows Defender ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Defender i søgefeltet, og klik derefter på Windows Defender på resultatlisten.

  2. Klik på pilen ud for knappen Søg, og klik derefter på Brugerdefineret søgning.

  3. Klik på Søg i valgte drev og mapper, og klik derefter på Vælg.

  4. Vælg de drev og mapper, du vil søge i, og klik derefter på OK.

  5. Klik på Scan nu for at køre en søgning.

Sådan vælges avancerede søgeindstillinger

Når du søger på computeren, kan du vælge mellem fem ekstra indstillinger:

  • Søg i arkiverede filer. Søgning på disse placeringer kan forlænge den tid, der skal bruges på at fuldføre en søgning, men spyware og anden uønsket software kan installere sig selv og forsøge at "skjule sig" på disse placeringer.

  • Scan e mail Brug denne indstilling, hvis du vil søge i indholdet i e-mails samt filer, der vedhæftes e-mails.

  • Scan flytbare drev. Brug denne indstilling, hvis du vil søge i indholdet på flytbare drev, f.eks. USB-flashdrev.

  • Brug heuristik. Windows Defender bruger definitionsfiler til at identificere kendte trusler, men programmet kan også registrere og advare dig om en potentielt skadelig eller uønsket funktion i software, der endnu ikke er angivet i en definitionsfil. Du kan finde flere oplysninger om definitionsfiler under Holde definitionerne i Windows Defender opdaterede.

  • Opret et gendannelsespunkt. Da du kan indstille Windows Defender til automatisk at fjerne fundne elementer, kan du ved at vælge denne indstilling gendanne systemindstillinger, hvis du vil bruge software, som du ikke har til hensigt at fjerne.

  1. Åbn Windows Defender ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Defender i søgefeltet, og klik derefter på Windows Defender på resultatlisten.

  2. Klik på Funktioner, og klik derefter på Indstillinger.

  3. Klik på Avanceret, marker afkrydsningsfeltet ud for hver indstilling, du vil bruge, og klik derefter på Gem. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte..



Har du brug for mere hjælp?