Sikkerhedszoner: tilføje eller fjerne websteder


Internet Explorer tildeler alle websteder til en af fire sikkerhedszoner: Internet, Lokalt intranet, Websteder, du har tillid til eller Usikre websteder. Den zone, som et websted er tildelt, specificerer de sikkerhedsindstillinger, der anvendes for det pågældende sted. Du kan vælge, hvilke websteder der skal tildeles til zonerne Lokalt intranet, Websteder, du har tillid til eller Usikre websteder. Når du føjer et websted til en bestemt zone, kan du styre det sikkerhedsniveau, der anvendes på det pågældende websted. Hvis du f.eks. har en liste over websteder, du besøger, og du har fuld tillid til disse websteder, kan du føje disse websteder til zonen Websteder, du har tillid til.

Du kan finde flere oplysninger om sikkerhedszoner under Ændre sikkerhedsindstillinger i Internet Explorer.

Vis alle

Sådan føjes et websted til en sikkerhedszone

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Naviger til det websted, der skal føjes til en bestemt sikkerhedszone.

  3. Klik på knappen Funktioner, og klik derefter på Internetindstillinger.

  4. Klik på fanen Sikkerhed, og klik derefter på en sikkerhedszone (Lokalt intranet, Websteder, du har tillid til eller Usikre websteder).

  5. Klik på Websteder.

  6. Klik på Avanceret, hvis du har klikket på Lokalt intranet i trin 4.

  7. Webstedet bør blive vist i feltet Føj dette websted til zonen. Klik på Tilføj.

    Hvis webstedet ikke er et sikkert websted (HTTPS), skal du fjerne markeringen af feltet Kræv servergodkendelse (https:) for alle websteder i denne zone.

  8. Klik på Luk, og klik derefter på OK (eller klik på OK to gange, hvis du klikkede på Lokalt intranet på trin 4).

Sådan fjernes et websted fra en sikkerhedszone

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Klik på menuen Funktioner, og klik derefter på Internetindstillinger.

  3. Klik på fanen Sikkerhed, og klik derefter på en sikkerhedszone (Lokalt intranet, Websteder, du har tillid til eller Usikre websteder).

  4. Klik på Websteder.

  5. Klik på Avanceret, hvis du har klikket på Lokalt intranet i trin 3.

  6. Klik på det websted, du vil fjerne, i Websteder.

  7. Klik på Fjern.

  8. Klik på Luk, og klik derefter på OK (eller klik på OK to gange, hvis du klikkede på Lokalt intranet på trin 3).