Hvis du har en printer sluttet til din computer, kan du dele den med alle andre på samme netværk. Det er lige meget hvilken type printer du har, når bare den installeres på computeren og er direkte tilsluttet med en USB-ledning eller anden form for printerkabel. De brugere, du vælger at dele printeren med, kan bruge den til at printe, blot de først vælger din computer på netværket.

Printere, som er direkte tilsluttet et netværk i stedet for at være tilsluttet en computer, kan bruges af alle på det samme netværk. Disse printere skal have en netværksport eller trådløs forbindelse, så de kan oprette direkte forbindelse til netværket.

Se denne video for at få at vide, hvordan man deler en printer (1:20)

Printerdeling klares i nogle få trin. Først skal du på computeren, som printeren tilsluttes, følge disse trin.

Sådan slår du fil- og printerdeling til

  1. Åbn Avancerede indstillinger for deling ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv netværk i søgefeltet, klik på Netværks- og delingscenter, og klik derefter på Ændre avancerede indstillinger for deling i den venstre rude.

  2. Klik på vinkeltegnet Billedet af ikonet for vinkeltegn for at udvide den aktuelle netværksprofil.
  3. Hvis printerdeling er slået fra, skal du under Fil- og printerdeling vælge Slå fil- og printerdeling til, og derefter klikke på Gem ændringer. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Du skal nu dele selve printeren.

Sådan deler du printeren

  1. Åbn Enheder og printere ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Enheder og printere i menuen Start.

  2. Højreklik på den printer, du vil dele, og klik derefter på Printeregenskaber.

  3. Klik på fanen Deling og maker derefter afkrydsningsfeltet Del denne printer.

Andre brugere på dit netværk kan nu oprette forbindelse til printeren. Alt, hvad de behøver, er at føje en netværksprinter (din printer) til deres computere.

Sådan tilføjer du en netværksprinter

  1. Åbn Enheder og printere ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Enheder og printere i menuen Start.

  2. Klik på Tilføj en printer.

  3. Klik på Tilføj en netværks-, trådløs eller Bluetooth-printer, klik på den delte printer, klik på Næste og følg vejledningen på skærmen.

Du kan finde flere oplysninger om deling i Grundlæggende oplysninger om fildeling.

Du kan se en anden video under Billede af knappen AfspilVideo: Deling af en printer i hjemmet.


Har du brug for mere hjælp?