Bør jeg installere ActiveX-objekter?


Måske. Du bør være forsigtig med at installere ActiveX-objekter, nogle gange kaldet tilføjelsesprogrammer, på din computer, også selv om de har en gyldig digital signatur. ActiveX-objekter kan forbedre søgningen på internettet, men de kan også udgøre en sikkerhedsrisiko, og det er bedst at undgå at bruge objekterne, hvis websiden fungerer uden dem. Nogle websteder eller opgaver kan imidlertid kræve dem, og hvis indholdet eller opgaven er vigtig for dig, skal du afgøre, om ActiveX-objektet skal installeres.

Før du installerer et ActiveX-objekt, bør du overveje følgende:

Vis alle

Forventede du at modtage dette objekt?

Er du overrasket over, at dette websted prøver at overføre et ActiveX-objekt? Har dette websted tidligere krævet, at du skulle bruge et ActiveX-objekt? Hvis handlingen ikke er ventet, skal du være meget forsigtig. Sørg for, at du ved, hvad objektet skal bruges til, og hvad det vil gøre ved din computer, inden du gemmer eller kører filen.

Har du tillid til det websted, som objektet kommer fra?

Du bør ikke installere et ActiveX-objekt, medmindre du har fuldstændig tillid til det websted, som objektet kommer fra, og den, der har udgivet objektet. Når du installerer ActiveX-objektet, viser Internet Explorer en dialogboks, der identificerer den, der har publiceret det, og du bliver spurgt, om du vil køre filen. Klik på Kør ikke, hvis du ikke har tillid til den, der har publiceret objektet.

Ved du, hvad objektet er beregnet til, og hvad det vil gøre ved din computer?

Webstedet, der er vært for filen, bør fortælle dig, hvad dette ActiveX-objekt er beregnet til og angive eventuelle særlige oplysninger, du skal have at vide, inden du installerer det. Du skal ikke installere objektet, hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige.

Bemærk!

  • Du kan muligvis ikke installere ActiveX-objekterne, hvis systemadministratoren har deaktiveret muligheden for at installere dem, eller hvis du benytter en standardbrugerkonto.



Har du brug for mere hjælp?