Lydkort: ofte stillede spørgsmål


Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om lydkort, lydprocessorer, test af højttalere og generelle lydproblemer.

Bemærk!

  • Bærbare computere er normalt ikke udstyret med lydkort. De har i stedet integrerede lydprocessorer. Dog henvender mange af spørgsmålene og svarene i dette emne sig til bærbare computere.

Vis alle

Hvad er et lydkort?

Et lydkort er hardware, der installeres på en computer, og som du kan bruge til at høre, optage og afspille lyde. Et lydkort kan forbedre en computers lydkvalitet, selv når computeren har indbyggede lydegenskaber i form af en integreret lydprocessor.

Hvad skal jeg gøre, hvis der ikke kommer nogen lyde fra min computer?

Du skal kontrollere følgende:

  • Hvis du har eksterne højttalere, skal du kontrollere, at de er tilsluttet en strømkilde, der fungerer, og at der er tændt for dem.

  • Sørg for, at højttalerne er korrekt tilsluttet computeren.

    På højttalerne skal du kontrollere, at det kabel, der skal tilsluttes computeren, både er tilsluttet højttalerne og det korrekte stik på computeren (stikket til lydkortet). De fleste lydkort har mindst tre stik. Tilslut højttalerkablet til det udgående stik. Dette stik har ofte et symbol bestående af en pil, der peger væk fra stikket. Hvis stikkene ikke er forsynet med en etiket, skal du se den dokumentation, der fulgte med computeren, for at få oplysninger om hvert enkelt stiks funktion.

    Billede af stikkene til et typisk lydkort
    De fleste lydkort har mindst ét udgående stik, hvor du kan tilslutte højttalere, og et indgående stik, hvor du kan tilslutte en lydinputenhed.
  • Sørg for, at der ikke er skruet for meget ned for højttalerens lydstyrke, eller at lyden ikke er slået fra. Dette er især vigtigt i forbindelse med bærbare computer, der ofte har små højttalere, der kan være svære at høre.

    1. Åbn Lydstyrke ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Hardware og lyd og derefter klikke på Juster computerens lydstyrke under Lyd.

    2. Flyt skyderen op for at øge lydstyrken.

      Sørg for, at knappen Lyd fra ikke er aktiveret. Hvis knappen ser ud som følger: Billede af knappen Lyd fra, når den er slået fra, er den deaktiveret. Hvis knappen ser ud som følger:Billede af knappen Lyd fra, når den er slået til , skal du klikke på den for at deaktivere den.

    Bemærk!

    • Nogle bærbare computere har en ekstern lydregulering på ydersiden af kabinettet. Hvis du benytter en bærbar computer, skal du kontrollere den eksterne lydregulering for at sikre, at der ikke er skruet helt ned for lyden.

  • Kontroller, at hovedtelefonerne ikke er tilsluttet det udgående stik (hovedtelefon) på lydkortet eller computeren (medmindre du ønsker at bruge hovedtelefoner frem for højttalere). Når du tilslutter hovedtelefoner, bliver lyden til højttalerne automatisk slået fra på mange computere.

  • Hvis computeren burde have et lydkort, skal du sikre, at lydkortet er installeret, og at det fungerer korrekt.

    Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin.

    Sådan sikrer du, at computeren har et lydkort

    1. Åbn Enhedshåndtering ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontropanel, klikke på System og sikkerhed og dernæst under System klikke på Enhedshåndtering. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    2. Dobbeltklik på Enheder til lyd, video og spil for at udvide den pågældende kategori. Hvis der er angivet et lydkort på listen, er det installeret. Hvis der ikke er angivet et lydkort på listen, skal du se den dokumentation, der fulgte med computeren, for at se, om der burde være installeret et lydkort. Hvis der burde være installeret et lydkort, skal du installere et. Se Installere eller fjerne et lydkort.

      Bemærk!

      • Hvis du tror, at der er installeret et lydkort, men ikke kan se det under Enheder til lyd, video og spil, skal du dobbeltklikke på Andre enheder for at kontrollere, om der er angivet lydenheder der.

    Sådan sikrer du, at lydkortet fungerer korrekt

    Hvis der er vist et gult spørgsmålstegn ud for navnet på lydkortet, kan der være et problem.

    1. Åbn Enhedshåndtering ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontropanel, klikke på System og sikkerhed og dernæst under System klikke på Enhedshåndtering. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    2. Dobbeltklik på Enheder til lyd, video og spil for at udvide den pågældende kategori, højreklik på navnet på lydkortet, og klik derefter på Egenskaber.

    3. Klik på fanen Generelt, og se derefter boksen Enhedsstatus for at identificere problemer med lydkortet.

      Hvis der er et problem, skal du muligvis bruge en ny driver til lydkortet. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere en driver til hardware, der ikke fungerer korrekt

Hvis disse handlinger ikke løser problemet, er der muligvis problemer med hardwaren til lydkortet, selvom lydproblemer i de flest tilfælde skyldes manglende eller forældede drivere eller problemer med højttalerne. Hvis du har mistanke om, at du har et hardwareproblem, skal du kontakte producenten af computeren eller lydkortet.

Hvordan kan jeg slå et lydkort til og fra?

Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin.

  1. Åbn Enhedshåndtering ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontropanel, klikke på System og sikkerhed og dernæst under System klikke på Enhedshåndtering. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  2. Dobbeltklik på Enheder til lyd, video og spil for at udvide den pågældende kategori.

  3. Højreklik på det lydkort eller den lydprocessor, du vil slå til eller fra, og klik derefter på Aktiver eller Deaktiver. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Hvordan kan jeg teste lydkortet?

Mange lydkort eller lydprocessorer leveres med software, du kan bruge til at konfigurere og teste lydkortets indstillinger. Læs vejledningen til lydkortet eller computeren.

Hvordan kan jeg teste højttalerkonfigurationen?

Du kan teste højttalerkonfigurationen og sikre, at du får den bedste lyd fra computeren, ved at følge disse trin:

  1. Åbn Lyd ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv lyd i søgefeltet, og klik derefter på Lyd.

  2. Klik på fanen Afspilning, vælg højttalerne, og klik derefter på Konfigurer.

  3. Marker højttalerkonfigurationen, og klik derefter på Test. Du skal kunne høre en tone i hver højttaler.

    Klik på Næste for at foretage flere test af højttalerne, og følg derefter trinnene i guiden.

    Billede af guiden Konfiguration af højttalere
    Brug guiden Konfiguration af højttalere til at hjælpe dig med at få den bedst mulige lyd fra computeren.

Bemærk!

  • Lydkortet eller lydprocessoren er afgørende for, hvilke indstillinger der vises under højttalerkonfigurationen. Der vises muligvis forskellige indstillinger, når du konfigurerer højttalere på forskellige computere.

Kan jeg opgradere lyden i min bærbare computer?

Ja, selvom det ikke er særligt almindeligt at gøre dette. Du kan ikke fjerne og udskifte lydprocessoren i en bærbar computer på samme måde, som du kan fjerne og udskifte lydkortet i en stationær computer. Hvis du vil opgradere lyden i en bærbar computer, skal du slutte en ekstern lydenhed til en USB-port eller et eksternt kortstik på den bærbare computer.



Har du brug for mere hjælp?