Starte computeren i fejlsikret tilstand



Fejlsikret tilstand starter Windows med et begrænset sæt filer og drivere. Startprogrammer kører ikke i fejlsikret tilstand, og der installeres kun de grundlæggende drivere, som kræves for at starte Windows.

Fejlsikret tilstand er nyttig til fejlfinding af problemer med programmer og drivere, der ikke starter korrekt, eller der forhindrer, at Windows starter korrekt. Hvis et problem er forsvundet, når du starter i fejlsikret tilstand, kan du udelukke standardindstillingerne og grundlæggende drivere som mulige årsager. Hvis et program, en enhed eller driver, der er installeret for nylig, forhindrer Windows i at køre korrekt, kan du starte computeren i fejlsikret tilstand og derefter fjerne programmet, som er årsag til problemet.

  1. Fjern alle disketter, cd'er og dvd'er fra computeren, og genstart derefter computeren.

    Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på pilen ved siden af knappen LåsBillede af knappen Lås, og klik derefter på Genstart.
  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis computeren har et enkelt operativsystem, skal du trykke på F8-tasten og holde den nede, når computeren genstarter. Du skal trykke på F8, inden Windows-logoet vises. Hvis Windows-logoet vises, skal du prøve igen og vente, indtil Windows-logonprompten vises, og derefter lukke computeren og starte den igen.

    • Hvis computeren har mere end et operativsystem, skal du bruge piltasterne til at fremhæve det operativsystem, som du vil starte i fejlsikret tilstand. Tryk derefter på F8.

  3. I skærmbilledet med menuen Avancerede startindstillinger skal du bruge piltasterne til at fremhævev den ønskede fejlsikringstilstand. Tryk derefter på ENTER. Yderligere oplysninger om indstillinger finder du under Avancerede startindstillinger (inklusive fejlsikret tilstand).

  4. Log på computeren med en brugerkonto, der har administratorrettigheder.

Når computeren er i fejlsikret tilstand, vises ordene Fejlsikret tilstand i hjørnerne på skærmen. Hvis du vil afslutte fejlsikret tilstand, skal du genstarte computeren og lade Windows starte som normalt.