Systemgendannelse: ofte stillede spørgsmål


Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Systemgendannelse.

Vis alle

Hvordan fungerer Systemgendannelse?

Systemgendannelse bruger gendannelsespunkter til at bringe systemfiler og indstillinger tilbage til en tidligere tilstand uden at påvirke personlige filer. Gendannelsespunkter oprettes automatisk hver uge og lige før vigtige systemhændelser som f.eks. installation af et program eller en enhedsdriver. Du kan også oprette et gendannelsespunkt manuelt. Du kan finde flere oplysninger om systemgendannelse i Hvad er Systemgendannelse?.

Sådan åbnes Systemgendannelse

Før du starter Systemgendannelse, skal du gemme eventuelle åbne filer og lukke alle programmer. Når du har bekræftet gendannelsespunktet, genstarter Systemgendannelse computeren.

  • Åbn Systemgendannelse ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Systemgendannelse i søgefeltet, og klik derefter på Systemgendannelse på resultatlisten. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Kan jeg fortryde de ændringer, som Systemgendannelse foretager?

Ja. Hver gang du bruger Systemgendannelse, oprettes der et gendannelsespunkt, inden der fortsættes, så du kan fortryde ændringerne, hvis de ikke løser problemet. Hvis du bruger Systemgendannelse, mens computeren er i fejlsikret tilstand eller ved hjælp af Indstillinger for Systemgenoprettelse, kan du ikke fortryde gendannelsen. Du kan dog køre Systemgendannelse igen og vælge et andet gendannelsespunkt, hvis der findes et.

Sådan fortrydes de ændringer, som Systemgendannelse foretager

  1. Åbn Systemgendannelse ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Systemgendannelse i søgefeltet, og klik derefter på Systemgendannelse på resultatlisten. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  2. Klik på Fortryd Systemgendannelse, og klik derefter på Næste.

  3. Gennemse valgmulighederne, og klik derefter på Udfør.

Hvilke filer ændres under en systemgendannelse?

Systemgendannelse påvirker Windows-baserede systemfiler, programmer og indstillinger i registreringsdatabasen. I Systemgendannelse kan der også foretages ændringer af scripter, batchfiler og andre typer eksekverbare filer, der er oprettet under en hvilken som helst brugerkonto på computeren. Systemgendannelse påvirker ikke personlige filer som f.eks. e-mail, dokumenter eller billeder, så Systemgendannelse kan ikke hjælpe dig med at gendanne en slettet fil. Hvis du har sikkerhedskopier af dine filer, kan du gendanne filerne ved hjælp af en sikkerhedskopi.

Hvordan vælger jeg et gendannelsespunkt?

Systemgendannelse anbefaler automatisk det nyeste gendannelsespunkt, som blev oprettet før en betydelig ændring som f.eks. installation af et program. Du kan også vælge på en liste med gendannelsespunkter. Prøv at bruge gendannelsespunkter, der blev oprettet lige før den dato og det klokkeslæt, hvor du begyndte at opleve problemer. De beskrivelser af gendannelsespunkterne, der oprettes automatisk, svarer til navnet på hændelsen, f.eks. Windows Update, der installerer en opdatering. Systemgendannelse ændrer computeren tilbage til den tilstand, den var i før det gendannelsespunkt, du valgte.

Hvor længe gemmes gendannelsespunkter?

Gendannelsespunkter gemmes, indtil den diskplads, der er reserveret til Systemgendannelse, er brugt op. Når der oprettes nye gendannelsespunkter, slettes de gamle. Hvis du slår systembeskyttelse fra (den funktion, der opretter gendannelsespunkterne) på en disk, slettes alle gendannelsespunkter på den pågældende disk. Når du aktiverer systembeskyttelse igen, oprettes der nye gendannelsespunkter. Du kan finde flere oplysninger om systembeskyttelse i Hvad er systembeskyttelse?.

Hvad gør jeg, hvis Systemgendannelse ikke kan løse problemet?

Hvis Systemgendannelse ikke kan løse problemet, kan du fortryde gendannelsen eller prøve at vælge et andet gendannelsespunkt. Hvis der i Systemgendannelse ikke vises gendannelsespunkter, du kan vælge imellem, skal du kontrollere, at systembeskyttelse er slået til, og at du har mindst 300 MB ledig diskplads, hvis harddisken er 500 MB eller større, eller mindst 50 MB ledig diskplads, hvis harddisken er mindre end 300 MB. Hvis du ikke kan løse problemet ved hjælp af Systemgendannelse, kan du prøve at udføre en avanceret genoprettelsesmetode. Du kan finde flere oplysninger under Vælge en avanceret genoprettelsesmetode.



Har du brug for mere hjælp?