Af og til er det nemmere at vise andre, hvad der er på skærmen, end at skulle forklare det. Med Windows kan du tage et billede af skærmen, så du kan gemme, udskrive eller dele det, du ser. Dette kaldes at tage et skærmbillede eller et billede af skærmen.

Du kan tage et skærmbillede og gemme det automatisk som en fil, tage et skærmbillede uden at gemme det som en fil eller nøjes med at tage et skærmbillede af ét vindue (ikke hele skærmen).

Vis alle

Sådan tager du et skærmbillede og gemmer det som en fil

  1. Tryk på Windows-tasten Windows-tasten+PrtScn. Eller hvis du bruger en tablet, skal du trykke på Windows-knappen Windows-knappen+ knappen for lydstyrke ned.

    Skærmen bliver nedtonet et øjeblik, når skærmen kopieres og gemmes som en fil i mappen Skærmbilleder (som findes i mappen Billeder).

    Mappen Skærmbilleder
    Mappen Skærmbilleder

Sådan tager du et skærmbillede (uden at gemme det)

  1. Tryk på PrtScn.

    Et billede af skærmen kopieres, og du kan indsætte det, hvor du vil.

Sådan tager du kun et skærmbillede af ét vindue

  1. Tryk eller klik på det vindue, du vil tage et skærmbillede af

  2. Tryk på Alt+PrtScn.

    Et billede af vinduet kopieres, og du kan indsætte det, hvor du vil.

Bemærk!

  • På nogle tastaturer kan PrtScn blive vist som PrtSc eller en tilsvarende forkortelse.

  • Visse bærbare computere og andre enheder har ikke en PrtScn-tast eller bruger en anden tastekombination til at tage skærmbilleder. Du kan finde flere oplysninger i den vejledning, der fulgte med den bærbare computer eller enheden.

  • Du kan også tage et billede af en del af skærmen ved at bruge klippeværktøjet i Windows. Få mere at vide under Anvende klippeværktøjet til at hente skærmbilleder.