Advarselsniveauer i Microsoft Security Essentials

Når Microsoft Security Essentials registrerer en potentiel trussel, bruger programmet den tilknyttede definitionsfil til at tildele et advarselsniveau til den pågældende trussel. Programmet anvender derefter den standardhandling, der er tilknyttet dette trusselsniveau.

Advarselsniveauerne hjælper dig med at vælge, hvordan du vil reagere på virus, spyware og anden potentielt uønsket software. Microsoft Security Essentials anbefaler, at du fjerner al virus og spyware, men noget af den software, der er markeret, er ikke skadelig eller uønsket. Oplysningerne i denne tabel kan hjælpe dig med at beslutte, hvad der skal gøres, hvis Microsoft Security Essentials registrerer potentielt uønsket software på din pc.

Advarselsniveau
Hvad betyder det?
Hvad skal du gøre?

Alvorligt

Dette er omfattende eller særligt skadelige programmer, der svarer til virus eller orme, som kan kompromittere beskyttelsen af dine personlige oplysninger og sikkerheden på din pc og desuden beskadige din pc.

Hvis du bliver bedt om det, skal du straks fjerne den registrerede software. Hvis du ikke har ændret standardindstillingerne, forsøger Microsoft Security Essentials straks at fjerne den skadelige software automatisk for at hjælpe dig med at beskytte din computer mod potentiel virus. (Når den skadelige software er blevet fjernet automatisk, vil Microsoft Security Essentials muligvis også nulstille nogle Windows-indstillinger, f.eks. din standardstartside og din søgemaskine).

Højt

Dette er programmer, der muligvis indsamler personlige oplysninger og kompromitterer beskyttelsen af dine personlige oplysninger eller beskadiger din pc. Dette program indsamler f.eks. oplysninger eller ændrer indstillingerne – typisk uden din viden og dit samtykke.

Hvis du bliver bedt om det, skal du straks fjerne den registrerede software. Hvis du ikke har ændret standardindstillingerne, forsøger Microsoft Security Essentials straks at fjerne den skadelige software automatisk for at hjælpe dig med at beskytte din computer mod potentiel virus. (Når den skadelige software er blevet fjernet automatisk, vil Microsoft Security Essentials muligvis også nulstille nogle Windows-indstillinger, f.eks. din standardstartside og din søgemaskine).

Mellem

Dette er programmer, der kan kompromittere beskyttelsen af dine personlige oplysninger eller foretage ændringer på din pc, der kan forringe din brugeroplevelse. Dette program indsamler f.eks. personlige oplysninger eller ændrer indstillingerne.

Gennemgå advarselsoplysningerne for at finde ud af, hvorfor softwaren blev registreret. Hvis du ikke bryder dig om det, softwaren foretager sig, eller hvis du ikke genkender eller har tillid til udgiveren, kan du overveje at blokere for eller fjerne softwaren.

Lavt

Dette er potentielt uønsket software, der muligvis indsamler oplysninger om dig eller din pc, og som kan ændre den måde, din computer arbejder på. Denne type software er dog i overensstemmelse med den Microsoft-softwarelicens, der blev vist, da du installerede softwaren.

Denne type software er typisk uskadelig, når den kører på din pc, medmindre den blev installeret uden din viden. Hvis du ikke er sikker på, om du skal tillade, at softwaren installeres, skal du gennemgå advarselsoplysningerne eller tjekke, at du genkender og har tillid til udgiveren.