Introduktion til indstillingerne for Windows Firewall


En firewall hjælper med at forhindre, at hackere eller skadelig software, f.eks. orme, får adgang til computeren via et netværk eller internettet. En firewall kan også stoppe, at din computer sender skadelig software til andre computere.

Du kan tilpasse fire indstillinger for hver type netværksplacering i Windows Firewall. Benyt følgende fremgangsmåde for at finde disse indstillinger:

  1. Åbn WindowsFirewall ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv firewall i søgefeltet, og klik derefter på Windows Firewall.

  2. Klik på Slå Windows Firewall til eller fra i den venstre rude. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Her følger en beskrivelse af indstillingerne, og hvornår du skal bruge dem:

Billede af dialogboksen Tilpas indstillingerne
Dialogboksen Tilpas indstillingerne

Slå Windows Firewall til

Denne indstilling er som standard valgt. Når Windows Firewall er slået til, er de fleste programmer forhindret i at kommunikere gennem firewallen. Hvis du vil give et program tilladelse til at kommunikere gennem firewallen, kan du føje det til listen over tilladte programmer. Du kan måske ikke sende fotos i en onlinemeddelelse, før du har tilføjet onlinemeddelelsesprogrammet på listen over tilladte programmer. Du kan se, hvordan du tilføjer et program til listen, under Tillade et program at kommunikere gennem Windows Firewall.

Blokere alle indgående forbindelser, inklusive dem på listen over tilladte programmer

Denne indstilling blokerer alle uautoriserede forsøg på at oprette forbindelse til din computer. Brug denne indstilling, hvis du ønsker maksimal beskyttelse af computeren, f.eks. når du opretter forbindelse til et offentligt netværk i en lufthavn eller på et hotel, eller hvis en orm spreder sig via internettet. Med denne indstilling får du ikke besked, når Windows Firewall blokerer programmer, og programmer på listen over tilladte programmer ignoreres.

Når du blokerer alle indgående forbindelser, kan du stadig se de fleste websider, sende og modtage e-mail samt sende og modtage onlinemeddelelser.

Giv besked, når Windows Firewall blokerer et nyt program

Hvis du markerer dette afkrydsningsfelt, giver Windows Firewall dig besked, når et nyt program blokeres, og du får mulighed for at fjerne blokeringen af programmet.

Slå Windows Firewall fra (anbefales ikke)

Undgå at bruge denne indstilling, medmindre du kører en anden firewall på din computer. Hvis du slår Windows Firewall fra, kan det gøre din computer, og et eventuelt netværk, mere sårbar over for hackere og skadelig software.

Bemærk!

  • Hvis nogle af firewallindstillingerne ikke er tilgængelige, og din computer har forbindelse til et domæne, kontrollerer systemadministratoren måske disse indstillinger via gruppepolitik.

  • Du kan se, hvordan du slår Windows Firewall til eller fra, under Slå Windows Firewall til eller fra.