Opdatere en driver til hardware, der ikke fungerer korrekt


Hvis du har en hardwareenhed, der ikke fungerer korrekt sammen med computeren, har du muligvis brug for en opdateret driver. En driver kan opdateres på tre måder:

  • Brug Windows Update. Du skal muligvis angive, at Windows Update automatisk skal hente og installere anbefalede opdateringer.

  • Installer software fra enhedsproducenten. Hvis der f.eks. fulgte en disk med enheden, kan den pågældende disk indeholde software, som installerer en driver til enheden.

  • Hent og opdater selv driveren. Benyt denne metode til at installere en driver, du har hentet fra producentens websted. Gør dette, hvis Windows Update ikke kan finde en driver til enheden, og enheden ikke blev leveret med software, der installerer en driver. På Windows 7 Kompatibilitetscenter-webstedet er der en liste med tusindvis af enheder og link til at hente drivere.

Vis alle

Sådan opdateres drivere ved hjælp af Windows Update

Du kan til enhver tid kontrollere Windows Update for at se, om der er fundet opdaterede drivere til hardwaren, især hvis du for nylig har installeret en ny enhed. Du kan derefter installere de opdaterede drivere. Sådan gør du:

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på resultatlisten.

  2. Klik på Søg efter opdateringer i venstre rude.

    Hvis der findes tilgængelige opdateringer, skal du klikke på de pågældende links for at få vist flere oplysninger om hver enkelt opdatering. Windows Update fortæller dig, om en opdatering er vigtig, anbefalet eller valgfri. De enkelte typer opdateringer kan indeholde drivere. Du kan finde flere oplysninger under Om automatiske opdateringer i Windows og Automatisk hente anbefalede drivere og opdateringer til din hardware.

  3. Kig efter opdateringer til dine hardwareenheder på siden Vælg de opdateringer, du vil installere, marker afkrydsningsfeltet for hver enkelt driver, du vil installere, og klik derefter på OK.

    Der findes muligvis ingen tilgængelige driveropdateringer.

  4. Klik på Installer opdateringer Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte. på siden Windows Update.

    Windows Update fortæller dig, om opdateringerne blev installeret korrekt.

    Bemærk!

    • Nogle opdateringer kræver, at du genstarter computeren.

Sådan konfigureres Windows til at installere anbefalede opdateringer

Du kan få alle de tilgængelige driveropdateringer til hardwaren automatisk, hvis du konfigurerer Windows til at installere anbefalede opdateringer. Du kan konfigurere Windows til automatisk at installere vigtige og anbefalede opdateringer eller til kun at installere vigtige opdateringer. Valgfrie opdateringer hentes og installeres ikke automatisk. Hvis du ønsker at få alle de tilgængelige opdateringer til dine enheder, skal du jævnligt kontrollere, om der findes valgfrie opdateringer på Windows Update. Du kan finde flere oplysninger under Om automatiske opdateringer i Windows.

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på resultatlisten.

  2. Klik på Skift indstillinger i venstre rude.

  3. Klik på et element på listen under Vigtige opdateringer.

    Billede af indstillingerne for automatisk installation af Windows Update
    Du kan bestemme, hvilke opdateringer der automatisk skal hentes og installeres.
  4. Markér afkrydsningsfeltet Giv mig anbefalede opdateringer på samme måde, som jeg modtager vigtige opdateringer under Anbefalede opdateringer, og klik derefter på OK. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Du kan også tillade, at alle de personer, der bruger din computer, kan installere opdateringer, ved at markere afkrydsningsfeltet Tillad, at alle brugere installerer opdateringer på denne computer.

Sådan henter og opdaterer du selv en driver

Det er bedst at lade Windows installere enhedsdrivere automatisk. Hvis Windows ikke kan finde en driver til enheden, og der ikke fulgte en softwaredriver med enheden, kan du gå til Windows 7 Kompatibilitetscenter-webstedet, hvor der er en liste med tusindvis af enheder og link til at hente drivere. Du kan også søge efter en driver på producentens websted. Du kan ofte finde driveropdateringer under supportafsnittet på sådanne websteder.

Når du har fundet den opdaterede driver, skal du følge installationsvejledningen på webstedet. De fleste drivere installerer sig selv, dvs. at når du har hentet dem, dobbeltklikker du som regel bare på filen for at påbegynde installationen, og derefter installerer driveren sig selv på computeren.

Nogle enheder har drivere, som du selv skal installere. Hvis du henter en driver, der ikke installerer sig selv, skal du følge disse trin:

Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin.

  1. Åbn Enhedshåndtering ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontropanel, klikke på System og sikkerhed og dernæst under System klikke på Enhedshåndtering. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  2. Find den enhed, du vil opdatere, på listen over hardwarekategorier, og dobbeltklik derefter på enhedsnavnet.

  3. Klik på fanen Driver, klik på Opdater driver, og følg derefter vejledningen. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Bemærk!

  • Der findes ingen printeroplysninger i Enhedshåndtering. Hvis du vil undersøge, om en printer er installeret, eller installere en ny printer, kan du finde flere oplysninger under Installere en printer.

  • Der er flere oplysninger om at geninstallere eller opdatere printerdrivere under Finde og installere printerdrivere til Windows 7.

  • Du kan finde ud af, om din hardware (eller den hardware, du planlægger at købe) er kompatibel med denne version af Windows, ved at gå til Windows 7 Kompatibilitetscenter. Dette websted indeholder en omfattende liste over enheder, der er blevet testet og har vist, at de fungerer sammen med denne version af Windows.

Artikel-id: MSW700011



Har du brug for mere hjælp?