En brugergruppe er en samling brugerkonti, der alle har samme sikkerhedsrettigheder. Brugergrupper kaldes sommetider sikkerhedsgrupper.

En brugerkonto kan være medlem af mere end en gruppe. De to mest almindelige brugergrupper er standarbrugergruppen og administratorgruppen, men der er også andre. En brugerkonto kaldes ofte det samme som den brugergruppe, den er en del af. I standardbrugergruppen hedder en konto f.eks. en standardkonto. Hvis du har en administratorkonto, kan du oprette brugerdefinerede brugergrupper, flytte konti fra en gruppe til en anden og tilføje eller fjerne konti fra forskellige grupper. Når du opretter en brugerdefineret brugergruppe, kan du vælge, hvilke rettigheder, den skal tildeles.

Sådan oprettes en brugergruppe

Denne fremgangsmåde kan ikke udføres i Windows 7 Starter, Windows 7 Home Basic og Windows 7 Home Premium.

  1. Åbn Microsoft Management Console ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, skrive mmc i søgefeltet og derefter trykke på Enter. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  2. Klik på Lokale brugere og grupper i venstre rude.

    Hvis du ikke kan se Lokale brugere og grupper

    Hvis du ikke kan se Lokale brugere og grupper, er det sandsynligvis, fordi snap-in'en ikke er blevet føjet til Microsoft Management Console. Benyt følgende fremgangsmåde for at installere den:

    1. Klik på menuen Filer i Microsoft Management Console, og klik derefter på Tilføj/fjern Snap-in.

    2. Klik på Lokale brugere og grupper, og klik derefter på Tilføj.

    3. Klik på Lokal computer, og klik derefter på Udfør.

    4. Klik på OK.

  3. Dobbeltklik på mappen Grupper.

  4. Klik på Handling, og klik derefter på Ny gruppe.

  5. Indtast et gruppenavn og en beskrivelse.

  6. Klik på Tilføj, og indtast derefter navnet på brugerkontoen.

  7. Klik på Kontroller navne, og klik derefter på OK.

  8. Klik på Opret.

Du kan få flere oplysninger om at tilføje en brugerkonto til en gruppe under Føje en brugerkonto til en gruppe.