Skærmkort: ofte stillede spørgsmål


Her kan du finde svar på almindelige spørgsmål om skærmkort, som også tit kaldes grafikkort.

Vis alle

Hvad er et skærmkort?

Et skærmkort (også kaldet et displayadapter, videoadapter, grafikadapter eller grafikkort) er et stykke hardware, som installeres inden i en computer og bruges til at forbinde skærmen med computeren og til at sende data til skærmen.

Hvordan finder jeg ud af, hvilken type skærmkort min computer har?

  1. Åbn Skærmopløsning ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel og derefter klikke på Juster skærmopløsning under Udseende og personlige indstillinger.

  2. Klik på Avancerede indstillinger, og klik derefter på fanen Kort.

    Her kan du se oplysninger om dit skærmkort, bl.a. om hvilken slags skærmkort computeren har.

    Bemærk!

    • Bærbare computere er ikke udstyret med skærmkort. Bærbare computere har et indbygget grafikkort eller en grafisk bearbejdningsenhed (GPU) i stedet for et skærmkort.

Hvordan finder jeg ud af, hvor meget hukommelse mit skærmkort har?

  1. Åbn Skærmopløsning ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel og derefter klikke på Juster skærmopløsning under Udseende og personlige indstillinger.

  2. Klik på Avancerede indstillinger, og klik derefter på fanen Kort.

    Her kan du se oplysninger om dit skærmkort, bl.a. om hvor meget hukommelse skærmkortet har.

Hvad er et integreret grafikkort?

I dag har mange computere et integreret grafikkort i stedet for et skærmkort. Dette er grafikprocessorer, som er integreret direkte i computerens bundkort. Bærbare computere har et indbygget grafikkort eller en grafisk bearbejdningsenhed (GPU) i stedet for et skærmkort.

Integrerede grafikkort bliver hele tiden mere effektive, men enkeltstående skærmkort eller grafiske bearbejdningsenheder er mere effektive – ofte langt mere effektive. Integrerede grafikkort bruger ofte noget af computerens RAM (Random Access Memory), hvilket betyder, at der er mindre hukommelse til computeren.

Hvad er et diskret grafikkort?

Udtrykket diskrete grafikkort bruges nogle gange til at beskrive computere, som har et enkeltstående skærmkort i stedet for et integreret grafikkort.

Kan jeg opgradere mit skærmkort?

Ja, du kan udskifte skærmkortet i enhver computer med et eksisterende skærmkort. Mange stationære computere leveres imidlertid ikke længere med et skærmkort, og ingen bærbare computere har dem. Sådanne computere har et integreret grafikkort i stedet for et skærmkort. Dette er grafikprocessorer, som er integreret direkte i computerens bundkort, som ikke kan opgraderes.

Hvis computeren har et skærmkort, kan du opgradere det ved at fjerne det oprindelige skærmkort og udskifte det med et nyt. Inden du installerer et skærmkort, skal du læse den dokumentation, der fulgte med skærmkortet. Du skal også læse den dokumentation, der fulgte med computeren, for at finde ud af, om åbning af computerkabinettet påvirker computerens garanti.

Du kan finde flere oplysninger om opgradering af skærmkort under Give your PC some graphics muscle by installing a new video card.

Hvordan opdaterer jeg driveren til mit skærmkort?

Du kan få Windows til automatisk at hente anbefalede drivere til al din hardware, herunder dit skærmkort. Der er en god måde at sikre, at dine skærmkortdrivere altid er opdaterede og fungerer korrekt. Der er oplysninger om, hvordan du sikrer, at du får alle driverne fra Windows Update, under Automatisk hente anbefalede drivere og opdateringer til din hardware.

Bemærk!

  • Skærmkortproducenter offentliggør ofte opdateringer af deres drivere med henblik på at øge deres effektivitet eller løse problemer med kompatibiliteten med nye spil. Hvis du vil have producentens seneste driver til dit skærmkort, skal du gå til supportsiden på producentens websted for at få oplysninger om, hvordan du henter og installerer den seneste driver. Sørg for, at du henter en version af driveren, som passer til denne version af Windows.

Hvad er videoacceleration?

I videoacceleration, som også kaldes 3D-acceleration, bruges en grafisk bearbejdningsenhed (GPU) på skærmkortet til at øge hastigheden for gengivelse af tekst og grafik på skærmen og til at muliggøre grafiske effekter som gennemsigtighed og simuleret lys. Skærmkortets funktioner til videoacceleration afgør, hvor hurtigt ting gengives på skærmen, og om du kan bruge alle de grafiske effekter i Windows, spil og andre programmer.

Kan jeg bruge mere end ét skærmkort på computeren?

Ja, på nogle computere kan du tilslutte to eller flere skærmkort, som tilsluttes hver deres skærm. På andre computere kan du bruge to videokort til grafikgengivelse på en enkelt skærm for derved at øge effektiviteten. Det er muligt ved hjælp af teknologier som NVIDIA SLI eller ATI CrossFire. Kontakt producenten for at finde ud af, om computeren har den nødvendige hardware til at understøtte flere skærmkort.

Kan jeg slutte mere end én skærm til skærmkortet?

Det afhænger af skærmkortet. Den nemmeste måde at finde ud af, om skærmkortet understøtter flere skærme, er ved at kigge på bagsiden af computeren for at se, om kortet har to eller flere videoporte til tilslutning af flere skærme.

Illustration af VGA- og DVI-porte
VGA- og DVI-porte

Du kan udvide dit skrivebord i Windows til mere end én skærm ved at slutte to eller flere skærme til et skærmkort med flere videoporte. På de fleste bærbare computere kan du tilslutte en ekstern skærm og udvide skrivebordet til den. Du kan finde flere oplysninger under Flytte vinduer mellem flere skærme.

Hvad er et optagerkort?

Du kan bruge et optagerkort til at vise eller optage video fra f.eks. videobåndoptagere og videokameraer. Mange optagerkort understøtter ikke tilslutning til en skærm, men kræver i stedet, at computeren også har et almindeligt skærmkort.