Hvad blev der af kommandoen Kør?


Kommandoen Kør vises ikke længere i menuen Start i denne version af Windows. Boksen Søgefelt, der vises i menuen Start, indeholder meget af den samme funktionalitet som kommandoen Kør. Men kommandoen Kør er stadig tilgængelig, hvis du foretrækker at bruge den. Du kan tilmed føje den til menuen Start for at få lettere adgang.

Sådan føjes kommandoen Kør til menuen Start

  1. Åbn Egenskaber for Proceslinje og menuen Start ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Udseende og personlige indstillinger og derefter klikke på Proceslinje og menuen Start.

  2. Klik på fanen Menuen Start, og klik derefter på Tilpas.

  3. Marker afkrydsningsfeltet Kommandoen Kør på listen over indstillinger for menuen Start, og klik derefter på OK. Kommandoen Kør vises i højre side af menuen Start.

Tip!

  • Du kan også få adgang til kommandoen Kør ved at trykke på Windows-logotasten Billede af tasten med Windows-logoet+R.