Hvilke oplysninger vises i hændelseslogfiler? (Logbog)


Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin. Hvis du ikke er logget på som administrator, kan du kun ændre indstillinger, der vedrører din brugerkonto, og nogle hændelseslogfiler er muligvis ikke tilgængelige.

Hændelseslogfiler er særlige filer, der registrerer vigtige hændelser på computeren, f.eks. hvornår en bruger logger på computeren, eller hvornår et program får en fejl. Når disse typer hændelser opstår, registrerer Windows hændelsen i en hændelseslogfil, som du kan læse med Logbog. Erfarne brugere kan måske bruge oplysningerne i hændelseslogfiler i forbindelse med fejlfinding af problemer i Windows og andre programmer.

I Logbog registreres oplysninger i flere forskellige logfiler. Logfiler i Windows omfatter:

  • Programhændelser Hændelser klassificeres som fejl, advarsel eller oplysninger afhængigt af hændelsens alvorlighed. En fejl er et alvorligt problem, f.eks. tab af data. En advarsel er en hændelse, som ikke nødvendigvis er alvorlig, men som måske kan indikere et fremtidigt problem. En oplysningshændelse beskriver en fuldført handling i et program, en driver eller en tjeneste.

  • Sikkerhedsrelaterede hændelser. Disse hændelser kaldes overvågninger og beskrives som lykkedes eller mislykkedes afhængigt af hændelsen, f.eks. om det lykkedes for en bruger at logge på Windows.

  • Installationshændelser. Computere, der er konfigureret som domænecontrollere, får yderligere logfiler vist her.

  • Systemhændelser. Systemhændelser logføres af Windows og Windows-systemtjenester og klassificeres som fejl, advarsel eller oplysninger.

  • Videresendte hændelser. Disse hændelser videresendes til denne logfil af andre computere.

Program- og tjenestelogfiler varierer. De omfatter separate logfiler om de programmer, der kører på computeren, samt mere detaljerede logfiler, der gælder for specifikke Windows-tjenester.

  1. Åbn Logbog ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og sikkerhed, klikke på Administration og derefter dobbeltklikke på Logbog. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  2. Klik på en hændelseslogfil i venstre rude.

  3. Dobbeltklik på en hændelse for at få vist hændelsens oplysninger.

Bemærk!

  • Hvis du vil have detaljerede oplysninger om hændelseslogfiler, skal du klikke i menuen Hjælp og derefter klikke på Emner i Hjælp.