Hvad er programkompatibilitet?


Programkompatibilitet er en tilstand i Windows, som gør det muligt at køre programmer, der er skrevet til tidligere versioner af Windows. De fleste programmer, der er skrevet til Windows Vista, virker også i Windows 7, men visse ældre programmer vil muligvis køre dårligt, eller de vil slet ikke køre.

Det kan du prøve først

Hvis et ældre program ikke kører korrekt, er det første og nemmeste, du kan prøve, fejlfindingsværktøjet Programkompatibilitet. Det kan automatisk finde og løse almindelige problemer, der forhindrer, at ældre programmer installeres eller kører korrekt.

Åbn fejlfindingsværktøjet Programkompatibilitet ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv fejlfinding i søgefeltet, og klik derefter på Fejlfinding. Klik på Kør programmer udviklet til tidligere versioner af Windows under Programmer.

Andre ting, du kan prøve

Hvis fejlfindingsprogrammet ikke kan løse problemet, kan du prøve følgende:

  • Tilpas kompatibilitetsindstillingerne for programmet manuelt. Du kan finde flere oplysninger under Få gamle programmer til at køre under denne version af Windows.

  • Gå til Windows 7 Compatibility Center på internettet for at finde ud af, om programmet er kompatibelt med Windows 7, eller for at lede efter nye programmer.

  • Gå til computer- eller softwareproducentens websted for at se, om der findes oplysninger om, hvordan programmet kan gøres kompatibelt med Windows 7.

  • Gå til webstedet Microsoft Answers. I forummerne kan du stille spørgsmål eller dele oplysninger med andre, der er interesserede i det samme emne.

Bemærk!

  • Undgå at bruge fejlfindingsværktøjet Programkompatibilitet på ældre antivirusprogrammer, diskværktøjer eller andre systemprogrammer, da brug af forældede programmer af denne type kan medføre datatab eller udgøre en sikkerhedsrisiko.

  • Nogle kompatibilitetsproblemer kan skyldes drivere. Hvis en gammel driver er årsag til problemet, skal du opdatere den manuelt. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere drivere: Anbefalede links.

  • Du kan også åbne fejlfindingsværktøjet Programkompatibilitet ved at højreklikke på et programikon eller en genvej og derefter klikke på Fejlfinding i forbindelse med kompatibilitetsproblemer.