Du kan bruge Systemgendannelse til at gendanne computerens systemfiler til en tidligere tilstand. På den måde kan du fortryde systemændringer uden at påvirke personlige datafiler som f.eks. e-mail, dokumenter og fotos.

I nogle tilfælde kan en installation af et program eller en driver medføre en uventet ændring af computeren eller få Windows til at fungere på en uforudsigelig måde. Normalt kan du løse problemet ved at fjerne programmet eller driveren. Hvis du ikke kan løse problemet ved at fjerne programmet eller driveren, kan du forsøge at gendanne computerens system til en tidligere tilstand, hvor alt fungerede korrekt.

Systemgendannelse bruger en funktion, der kaldes systembeskyttelse, til jævnligt at oprette og gemme gendannelsespunkter på computeren. Disse gendannelsespunkter indeholder oplysninger om indstillinger i registreringsdatabasen og andre systemoplysninger, der bruges i Windows. Du kan også oprette gendannelsespunkter manuelt. Du kan få flere oplysninger om at oprette gendannelsespunkter i Oprette et gendannelsespunkt.

Kopier af systemafbildninger, der er gemt på harddiske, kan også bruges til Systemgendannelse på samme måde som gendannelsespunkter, der er oprettet af systembeskyttelse. Selvom sikkerhedskopier af systemafbildninger både indeholder systemfiler og personlige data, påvirkes datafilerne ikke af Systemgendannelse. Du kan finde flere oplysninger om systemafbildninger i Hvad er en systemafbildning?.

Systemgendannelse er ikke beregnet til at gendanne personlige filer og kan derfor ikke bruges til at gendanne en personlig fil, der er blevet slettet eller beskadiget. Du bør gendanne personlige filer og vigtige data med jævne mellemrum ved hjælp af et sikkerhedskopieringsprogram. Du kan få flere oplysninger om at sikkerhedskopiere private filer i Sikkerhedskopiere filer.

  • Åbn Systemgendannelse ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Systemgendannelse i søgefeltet, og klik derefter på Systemgendannelse på resultatlisten. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Du kan finde flere oplysninger om systembeskyttelse i Hvad er systembeskyttelse?.



Har du brug for mere hjælp?