I Windows 7 har du bedre kontrol over de programmer og filer, der vises i menuen Start. Menuen Start er en tom tavle, som du kan bruge til at organisere og tilpasse dine foretrukne indstillinger.

Billede af menuen Start
Menuen Start
Vis alle

Jumplister

I Windows 7 introduceres jumplister til menuen Start og proceslinjen. Jumplister er lister over de seneste elementer, f.eks. filer, mapper eller websteder, der er organiseret efter det program, du bruger til at åbne dem. Ud over at kunne åbne de seneste elementer ved hjælp af en jumpliste kan du også fastgøre favoritelementer til en jumpliste, så du nemt kan få adgang til de programmer og filer, du bruger hver dag.

Billede, der sammenligner et programs jumpliste i menuen Start og på proceslinjen
De samme elementer vises på et programs jumpliste i menuen Start og på proceslinjen

Som standard er der ikke fra starten knyttet nogen programmer eller filer til menuen Start. Når du åbner et program eller et element den første gang, vises det i menuen Start, men du kan vælge at fjerne det, eller du kan fastgøre det til menuen Start, så det altid vises der. Du kan også tilpasse det antal genveje, der vises i menuen Start, så den ikke bliver for stor. Du kan finde flere oplysninger om at arbejde med jumplister på Brug af jumplister til at åbne programmer og elementer.

Biblioteker

I tidligere versioner af Windows kunne du organisere filer i forskellige mapper og undermapper. I Windows 7 kan du også bruge biblioteker til at organisere og få adgang til filer efter type, uanset hvor de er lagret.

I et bibliotek samles filer fra forskellige placeringer, og de vises som en enkelt samling uden at blive flyttet fra det sted, de er lagret. Der findes fire standardbiblioteker (Dokumenter, Musik, Billeder og Videoer), men du kan oprette nye biblioteker til andre samlinger. Bibliotekerne Dokumenter, Musik, og Billeder vises som standard i menuen Start. På samme måde som andre elementer i menuen Start kan du tilføje eller fjerne biblioteker eller tilpasse visningen af dem. Du kan finde flere oplysninger om at arbejde med biblioteker under Biblioteker: ofte stillede spørgsmål.

Søge

Menuen Start indeholder et søgefelt, som du kan bruge til at søge efter de filer, mapper, programmer og mails, der er lagret på computeren. Når du begynder at skrive et ord eller en sætning i søgefeltet, starter søgningen automatisk, og over søgefeltet bliver menuen Start midlertidigt udfyldt med søgeresultaterne.

Søgeresultaterne er organiseret i grupper, afhængigt af den type element, som findes i søgeresultatet, og hvor det er placeret på computeren. Du kan f.eks. få vist søgeresultater grupperet efter Programmer, efter opgave i Kontrolpanel, efter bibliotek, f.eks. Dokumenter eller Billeder, og efter Filer. De mest relevante søgeresultater – men ikke alle resultater – for hver gruppe vises under en gruppeoverskrift. Du kan klikke på det enkelte resultat for at åbne programmet eller filen, eller du kan klikke på en gruppeoverskrift for at få vist en komplet oversigt over søgeresultaterne for den gruppe i Windows Stifinder.

Indstillinger for Tænd/sluk-knappen

Knappen Luk computeren vises nederst til højre i menuen Start.

Billede af knappen Luk computeren, hvor menuen er udvidet
Klik på pilen ud for knappen Luk computeren for at få vist flere indstillinger.

Når du klikker på Luk computeren, lukkes alle åbne programmer, og computeren slukkes. Du kan vælge, at knappen skal udføre en anden handling, f.eks. at sætte computeren i dvaletilstand eller give en anden bruger mulighed for at logge på. Du kan finde flere oplysninger om indstillinger for tænd/sluk-knappen under Slukke computeren korrekt.

Hvad er blevet flyttet?

Der er nogle velkendte knapper, som er blevet ændret eller fjernet fra menuen Start i Windows 7. Men du kan tilføje dem igen, hvis du ønsker det.

  • Knappen Opret forbindelse til, som viste en oversigt over de tilgængelige netværk, du kunne oprette forbindelse til, er blevet fjernet. Hvis du vil se en oversigt over de tilgængelige netværk, skal du klikke på ikonet NetværkBillede af ikonet for traditionelt netværk i meddelelsesområdet på proceslinjen og derefter klikke på Åbn Netværks- og delingscenter.
  • Knappen Printere er nu knappen Enheder og printere. Hvis du klikker på knappen, får du vist en oversigt over alle de eksterne enheder, der er tilsluttet computeren, f.eks. printere, fax, skærme og din mus.

  • Knappen Netværk er fjernet fra menuen Start, men den vises i navigationsruden i Windows Stifinder. Du kan klikke på knappen Netværk for at få vist en liste over alle de computere, der er tilsluttet dit aktuelle netværk.

  • Knappen Seneste elementer er blevet fjernet fra menuen Start, selvom de filer og programmer, du senest har åbnet, stadig vises automatisk på jumplisten for menuen Start. Du kan også føje knappen Seneste elementer til menuen Start igen, hvis du foretrækker det.

Du har muligvis også bemærket, at den klassiske indstilling af menuen Start, som gav menuen Start det samme udseende som tidligere versioner af Windows, ikke længere er tilgængelig i Windows 7. Du kan finde flere oplysninger om at tilføje og fjerne knapper i menuen Start under Tilpasse menuen Start.