Næste gang du er i en lufthavn, skal du prøve at kigge nærmere på de mennesker, der sidder omkring dig. Kan du se kvinden, der sidder sammenbøjet over sin computer og arbejder som en gal? Det er mig. Som rejseskribent har jeg afholdt telefonmøder på tværs af kontinenter, sendt historier fra Sydamerika og kæmpet med deadlines i ti forskellige tidszoner.
Heldigvis giver Windows 7 mig de værktøjer, jeg skal bruge, for at kunne udnytte min tid optimalt. Uanset om jeg er på Wi‑Fi i 12.000 meters højde (er vild med den trend!) eller sender mails fra en café på Påskeøen, har jeg alt det, jeg skal bruge for at arbejde så effektivt som muligt på farten.
1. Arbejd, hvor du vil, med Microsoft SkyDrive
Der er ikke noget mere irriterende end at finde ud af, at den fil, du skal bruge, ligger på computeren derhjemme. Med SkyDrive har du de filer, du skal bruge, uanset hvor du skal bruge dem. Du kan ikke bare overføre dine dokumenter og regneark, men også dine billeder. Når alt det ønskede indhold ligger på SkyDrive, kan du få adgang til dine filer via internettet, uanset hvor du befinder dig i verden.
2. Arbejd mere effektivt med Office Web Apps
Når dine dokumenter og filer ligger på SkyDrive, kan du bruge Office Web Apps til at redigere og dele dit arbejde, alt sammen i din browser (du behøver ikke at downloade noget – de relevante apps følger med SkyDrive). Hvis du har brugt Microsoft Office 2010, kender du allerede de funktioner, den opsætning og de værktøjslinjer, du kommer til at bruge. Når du arbejder i udlandet, er det så ikke rart at se et kendt ansigt?
Jeg kan også godt lide, at Office Web Apps gemmer filerne automatisk. Så hvis du mister forbindelsen til internettet, mister du ikke dit arbejde – og heller ikke dit gode humør.
3. Hold kontakten med kolleger og familie
Endnu en stor fordel, når jeg er ude at rejse: Muligheden for at holde kontakten med dem, jeg arbejder sammen med. Via SkyDrive kan jeg dele mine filer og Word-dokumenter, så jeg kan få feedback fra en redaktør, også selvom vi sidder på to forskellige kontinenter.
SkyDrive hjælper mig med mit arbejde, men Messenger hjælper mig, når jeg får hjemve. En hurtig chat i Messenger med et familiemedlem gør virkelig underværker, når jeg er 5.000 kilometer væk. Min bærbare pc har indbygget webkamera, så jeg kan videochatte med min mand hver aften. Og når jeg deler billeder med mine venner på Facebook, kan de se, præcis hvor i verden jeg befinder mig.
4. Bedre ydeevne i Windows 7
Virker det ikke, som om din computer altid løber tør for batteri, når du har allermest brug for den? Det har altid været et problem for mig at holde mine elektroniske enheder opladet, når jeg er ude at rejse. Derfor gør den forbedrede ydeevne i Windows 7 en kæmpe forskel. Min bærbare pc starter meget hurtigere op efter slumretilstand, så den er klar til brug, lige så snart der bliver givet tilladelse over flyets højttaleranlæg. Og når du bruger en USB-enhed, genkender computeren den hurtigere end før. Det er fantastisk, når jeg redigerer billeder.
5. Arbejd offline, når du har brug for det
Jeg bruger omkring 70 % af mine vågne timer online. Men det kan være svært at få adgang til Wi‑Fi på hotelværelser, i konferencelokaler og på caféer. Jeg gemmer ofte websider lokalt på min computer, så min reference ikke forsvinder, bare fordi min trådløse forbindelse er væk. Hvis du bruger Internet Explorer, skal du blot gå til fanen Side og vælge Gem som for at placere siden på dit skrivebord.
Hvis du bruger Microsoft Outlook, kan du arbejde offline vha. cachelagret Exchange-tilstand, som gemmer en jævnligt opdateret kopi af din postkasse på computeren. Det betyder, at du stadig har adgang til dine data, uanset hvor du befinder dig.*
*For at kunne bruge cachelagret Exchange-tilstand skal du arbejde med en Microsoft Exchange Server-mailkonto.
6. Bevar sikkerheden
Når jeg er på farten, er min bærbare pc min livline – og derfor gør jeg alt for at holde den sikker. Sørg altid for, at du har en stærk adgangskode med en kombination af både tal og store og små bogstaver. Sørg også for at kryptere dine data, så dine oplysninger fortsat er sikre, selvom din computer skulle forsvinde. Få flere sikkerhedstip.
Om forfatteren
Chris Gray Faust er en prisbelønnet rejseskribent, der bor i Seattle med sin mand og to katte. Når hun ikke udforsker nye steder, kan hun godt lide at læse, lave mad og se alt for meget fjernsyn.