Du kan oprette en systemafbildning, som indeholder en kopi af Windows og kopier af dine programmer, systemindstillinger og filer. Systemafbildningen gemmes derefter på en placering, der er adskilt fra de oprindelige programmer, indstillinger og filer. Du kan bruge systemafbildningen til at gendanne indholdet af computeren, hvis harddisken eller hele computeren skulle få defekt.

Hvis du bruger Windows Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere dine filer, kan du få oprettet en systemafbildning, hver gang dine filer sikkerhedskopieres. Filerne kan gemmes på et USB-flashdrev, cd'er, dvd'er eller en harddisk. Systemafbildningen skal gemmes på en harddisk. Som standard indeholder systemafbildningen kun de drev, som skal bruges, for at Windows kan køre.

Hvis du vil medtage flere drev i systemafbildningen, kan du oprette en systemafbildning manuelt. Hvis du opretter en systemafbildning manuelt, kan den gemmes på et USB-flashdrev, cd'er, dvd'er eller en harddisk. Følg nedenstående trin for at oprette en systemafbildning manuelt. Du kan finde flere oplysninger om systemafbildninger under Hvad er en systemafbildning?

Bemærk!

  • Før du kan oprette en systemafbildning af et drev, skal det være formateret til at bruge NTFS-filsystemet. Hvis du gemmer systemafbildningen på en harddisk eller et USB-flashdrev, skal den formateres til at bruge NTFS-filsystemet. Du kan finde flere oplysninger om NTFS under Konvertere en harddisk eller partition til NTFS-format.

Se denne video for at få at vide, hvordan du sikkerhedskopierer dine programmer, systemindstillinger og filer (0:45)

Sådan sikkerhedskopieres programmer, systemindstillinger og filer

  1. Åbn Sikkerhedskopiering og gendannelse ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på Sikkerhedskopiering og gendannelse.

  2. Klik på Opret en systemafbildning i venstre rude, og benyt den angivne fremgangsmåde. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Bevare forskellige versioner af systemafbildninger

Hvis du gemmer systemafbildninger på et internt eller eksternt drev eller på cd'er eller dvd'er, kan du bevare flere versioner af systemafbildningerne. På interne og eksterne harddiske bliver ældre systemafbildninger slettet, når der er for lidt plads på disken. Du kan slette ældre systemafbildninger manuelt for at frigive plads. Du kan finde flere oplysninger under Hvilke indstillinger bør jeg bruge til sikkerhedskopiering for at udnytte diskpladsen bedst muligt?

Hvis du gemmer dine systemafbildninger på en netværksplacering, kan du kun opbevare den seneste systemafbildning for hver computer. Systemafbildningerne gemmes i formatet drev\WindowsImageBackup\computernavn\. Hvis du har en eksisterende systemafbildning for en computer, og du opretter en ny for den samme computer, vil den nye systemafbildning overskrive den eksisterende. Hvis du vil bevare den eksisterende systemafbildning, kan du kopiere den til en anden placering, inden du opretter den nye systemafbildning ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Gå til det sted, hvor systemafbildningen er placeret.

  2. Kopiér mappen WindowsImageBackup til en ny placering.