Der er mange muligheder for brænding af cd'er og dvd'er i Windows Media Center. Det er nemmere at træffe det rigtige valg, hvis du ved, hvad du skal bruge den brændte disk til.

Hvis du skal brænde en cd, skal der være tilsluttet en cd-brænder til eller installeret en cd-brænder på computeren. Den type skrivbare cd, du skal bruge, afhænger af, hvilken type cd-brænderen understøtter, og hvilken disktype du selv foretrækker. Du kan f.eks. bruge en tom cd-r- eller cd-rw-disk til brænding af cd'er, men ikke alle cd-afspillere kan afspille cd-rw-diske.

Nogle digitale mediefiler kan være beskyttet. Hvis det er tilfældet, kan du muligvis ikke brænde dem på en cd eller dvd, afhængigt af de rettigheder til medier, der er knyttet til filen.

Vis alle

Dette skal du bruge

Du skal bruge følgende for at komme i gang:

  • En cd- eller dvd-brænder – også kaldet et cd- eller dvd-optagerdrev.

    Næsten alle nyere computere har en cd-brænder, hvor du kan brænde lyd- og data-cd'er. Nogle computere har en kombineret cd-/dvd-brænder, hvor du kan brænde lyd-cd'er, data-cd'er og data-dvd'er.

    Hvis du er usikker på, hvilken type brænder du har, skal du se i den dokumentation, der fulgte med computeren.

  • En tom cd eller dvd.

    Den disktype, du skal bruge, afhænger af hvilken brænder, du har, og hvilken disktype du vil oprette.

    Lyd-cd'er: Cd-r-formatet er et godt valg, fordi det er forholdsvist billigt og er kompatibelt med de fleste afspillere.

    Data-cd'er: Cd-r-formatet er tilstrækkeligt til at opfylde de flestes behov. Hvis du vil have mulighed for at slette disken på et senere tidspunkt og føje nye filer til den, skal du dog vælge cd-rw-format. Husk blot, at cd-rw-diske normalt er dyrere end cd-r-diske, og at det ikke er alle cd-afspillere, der kan afspille cd-rw-diske.

    Data-dvd'er: Vælg dvd-r- eller dvd+r-format, hvis du kun skal tilføje filer på disken én gang. Vælg dvd-rw- eller dvd+rw-format, hvis du vil have mulighed for at slette disken på et senere tidspunkt og føje nye filer til den. Bemærk, at nogle dvd-brændere understøtter alle disse disktyper, mens andre kun understøtter bestemte typer. Du kan finde flere oplysninger i den dokumentation, der fulgte med computeren.

Sådan brændes et optaget tv-program eller andre videofiler på en dvd-videodisk

Du kan brænde optagede tv-programmer eller andre videofiler på en dvd, der kan afspilles på en almindelig dvd-afspiller.

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Center.
  2. Hvis Media Center ikke er i fuldskærmstilstand, skal du klikke på knappen MaksimerBillede af knappen Maksimer.
  3. Læg en tom skrivbar dvd i dvd-brænderen.

  4. Klik på meddelelsen Brænd en cd eller dvd.

    Hvis du ikke ser meddelelsen, skal du rulle til Opgaver i Windows Media Center-startskærmbilledet, og derefter klikke på Brænd cd/dvd.

  5. Klik på Video-dvd på siden Vælg diskformat, og klik derefter på Næste.

  6. Skriv et navn til dvd'en, og klik derefter på Næste.

  7. Klik på Optaget tv eller Videobibliotek på siden Vælg medie, og klik derefter på Næste.

  8. Vælg de elementer, du vil brænde (der vises markeringer på eller ud for de elementer, du vælger), og klik derefter på Næste.

  9. Hvis du vil føje flere tv-programmer eller videofiler til disken, skal du klikke på Tilføj flere på siden Gennemse og rediger liste.

  10. Gentag trin 5 til og med 7, indtil du har tilføjet alle de optagede tv-programmer og videoer, du vil brænde.

  11. Klik på Brænd dvd på siden Gennemse og rediger liste.

  12. Klik på Ja i meddelelsen Starter kopiering.

  13. Klik på Udført i meddelelsen Fuldfører brænding, når disken er brændt.

Bemærk!

  • Det kan tage et stykke tid at brænde et tv-program på en dvd, afhængigt af tre faktorer: længden af de tilføjede videofiler, computersystemets ressourcer og dvd-brænderens hastighed.

  • Du skal have en analog eller digital tv-modtager for at se og optage live tv i Windows Media Center. Hvis computeren ikke blev leveret med en tv-modtager, kan du muligvis tilslutte en. Du kan finde oplysninger om, hvordan du anskaffer en tv-modtager, under Hvad bør jeg vide, før jeg tilføjer tv-tunere til brug med Windows Media Center?

Sådan afspilles et dvd-diasshow med musik

Du kan oprette et dvd-diasshow og brænde det på en skrivbar dvd. Dvd-diasshowet indeholder billeder, der skifter, mens musikken afspilles i baggrunden. Disse dvd'er kan derefter afspilles på en dvd-afspiller eller på en anden computer.

Når du afspiller diasshowet fra den brændte dvd, vises billederne med et interval på syv sekunder i den rækkefølge, du har tilføjet dem til dvd'en. Baggrundsmusikken afspilles også i den rækkefølge, den blev tilføjet. Du kan også oprette et diasshow uden musik ved at undlade at tilføje musikfiler.

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Center.
  2. Hvis Media Center ikke er i fuldskærmstilstand, skal du klikke på knappen MaksimerBillede af knappen Maksimer.
  3. Læg en tom skrivbar dvd i dvd-brænderen.

  4. Klik på meddelelsen Brænd en cd eller dvd.

    Hvis du ikke ser meddelelsen, skal du rulle til Opgaver i Windows Media Center-startskærmbilledet, og derefter klikke på Brænd cd/dvd.

  5. Klik på Dvd-diasshow på siden Vælg diskformat, og klik derefter på Næste.

  6. Skriv et navn til diasshowet, og klik derefter på Næste.

  7. Klik på Musikbibliotek på siden Vælg medie, og klik derefter på Næste.

  8. Vælg de lydfiler, du vil medtage i diasshowet, på siden Vælg musik, og klik derefter på Næste.

  9. Klik på Tilføj flere på siden Gennemse og rediger liste.

  10. Klik på Billedbibliotek på siden Vælg medie, og klik derefter på Næste.

  11. Klik på den mappe, der indeholder de billeder, som du vil medtage i dit diasshow, på siden Vælg billeder, klik enkeltvis på de billeder, du vil medtage, og klik derefter på Næste.

  12. Klik på Brænd dvd på siden Gennemse og rediger liste, når du er færdig med at føje billeder og musik til diasshowet.

  13. Klik på Ja i meddelelsen Starter kopiering.

  14. Klik på Udført i meddelelsen Fuldfører brænding, når disken er brændt.

Bemærk!

  • Uautoriseret brug og/eller duplikering af ophavsretligt beskyttet materiale kan være en overtrædelse af loven om ophavsret i USA og/eller andre lande/områder. Ophavsretligt beskyttet materiale omfatter, men er ikke begrænset til, software, dokumentation, grafik, sangtekster, fotos, clipart, animationer, film- og videoklip samt lydklip og musik (herunder MP3-kodet materiale). Overtrædelse af amerikanske og internationale love om ophavsret er ulovlig og vil blive retsforfulgt.