Oprette forbindelse til Bluetooth-enheder og andre trådløse enheder og netværksenheder

Du kan slutte en trådløs telefon, et trådløst tastatur, en trådløs mus eller en anden trådløs enhed til computeren. Dette omfatter Bluetooth-enheder og trådløse netværksenheder (Wi‑Fi). Du kan også føje en netværksenhed til computeren, f.eks. en netværksprinter, en lagerenhed eller en Windows Media Center Extender.

Se denne video for at få at vide, hvordan du kan oprette forbindelse mellem computeren og Bluetooth-enheder, andre trådløse enheder og netværksenheder (1:17)

Du behøver ikke at tilføje enheder, der allerede er sluttet til computeren via et USB-kabel eller en anden kabelforbindelse. I Windows registreres og vises disse automatisk.

Billede af guiden Tilføj en enhed
Liste over enheder i guiden Tilføj en enhed

Bemærk!

  • Bluetooth er ikke understøttet i nogen versioner af Windows Server.

Vis alle

Sådan tilføjes en trådløs enhed eller en netværksenhed

  1. Åbn Kontrolpanel ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel.

  2. Klik på Tilføj en enhed under Hardware og lyd, og følg derefter anvisningerne.

    Hvis den trådløse enhed eller netværksenhed, du vil tilføje, ikke er vist, skal du se anvisningerne nedenfor.

Du kan finde flere oplysninger om tilføjelse af en trådløs printer eller en netværksprinter under Installere en printer.

Sådan søges der efter en trådløs enhed

Hvis Windows ikke kan registrere en trådløs enhed, du vil føje til computeren, er her nogle tip, der kan hjælpe dig.

  • Sørg for, at den enhed, du forsøger at danne par med (oprette forbindelse til), ikke er slukket, er ved at løbe tør for batteristrøm eller er i slumretilstand.

  • Kontroller, at du ikke allerede har føjet enheden til computeren. Enheder, der allerede er tilføjet, vises ikke på listen over enheder, du kan oprette forbindelse til, i guiden Tilføj en enhed.

  • Sørg for, at enheden er inden for rækkevidden af computerens trådløse signal, normalt 1,8 til 2,7 m for de fleste Bluetooth-enheder, eller inden for 30 m, hvis det drejer sig om en Wi-Fi-enhed. Hvis du ikke er sikker på, at enheden er inden for rækkevidden, skal du prøve at flytte den tættere på computeren. Hvis der er en væg mellem enheden og computeren, skal du prøve at placere dem i det samme lokale.

  • Sørg for, at der ikke er andre enheder, der er i konflikt med den trådløse enhed, f.eks. mikrobølgeovne, trådløse telefoner eller andre trådløse enheder.

  • Hvis computeren bruger en ekstern Bluetooth- eller Wi-Fi-adapter, skal du kontrollere, at adapteren fungerer korrekt og er korrekt tilsluttet og installeret.

  • Hvis Bluetooth-funktionen er integreret i computeren, skal du kontrollere, at Bluetooth-radiosenderen er tændt. Denne kan også tænde og slukke for den trådløse netværksmodtager. Mange bærbare computere har en ekstern kontakt, der bruges til at tænde og slukke senderen. Hvis du er usikker på, hvordan du tænder den, skal du se i den dokumentation, der fulgte med computeren, eller besøge producentens websted.

  • Sørg for, at enheden er synlig. Når en Bluetooth-enhed er indstillet til at være synlig, udsender den radiosignaler for at gøre opmærksom på sin placering over for andre enheder og computere. Hvis du er usikker på, hvordan du indstiller enheden til at være synlig, skal du se i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller besøge producentens websted. En enhed, f.eks. en trådløs mus eller et trådløst tastatur, kan have en knap, du skal trykke på, mens andre, f.eks. en Bluetooth-mobiltelefon, kan have en indstilling i softwaremenuen, du skal vælge for at gøre dem synlige.

  • Hvis du vil tilføje en trådløs netværksenhed, skal den konfigureres til dit trådløse netværk, før du kan føje den til computeren. Hvis du er usikker på, hvordan du gør det, skal du se i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller besøge producentens websted.

    Bemærk!

    • Nogle Wi‑Fi-enheder skal være i en registreringstilstand, der kaldes WPS (Wireless Protected Setup), inden de kan registreres. Du kan finde flere oplysninger i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller på producentens websted.

  • Hvis du benytter Bluetooth-software fra en anden producent end Microsoft, kan Windows muligvis ikke registrere Bluetooth-enheden og lade dig føje den til computeren. Du kan undersøge, om Bluetooth-softwaren kommer fra Microsoft, ved at følge disse trin:

    1. Åbn Kontrolpanel ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel.

    2. Skriv Bluetooth i søgefeltet i Kontrolpanel, og klik derefter på Skift Bluetooth-indstillinger.

    3. Klik på fanen Hardware i dialogboksen Bluetooth-indstillinger, og kig efter Microsoft Bluetooth-optælling. Hvis du ikke kan se denne indstilling, er Bluetooth-softwaren ikke fra Microsoft.

Sådan søges der efter en netværksenhed

Her er nogle tip, der kan hjælpe Windows med at finde den netværksenhed, du vil føje til computeren.

  • Sørg for, at enheden allerede har forbindelse til det samme netværk, som computeren befinder sig på. Hvis der er tale om en traditionel netværksenhed, skal du kontrollere, at den er tilsluttet til netværket og tændt. Hvis der er tale om en Wi-Fi-enhed, skal du kontrollere, at den er tændt og korrekt konfigureret til at oprette forbindelse til netværket. Hvis du er usikker på, hvordan du gør det, skal du se i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller besøge producentens websted.

  • Kontroller, at du ikke allerede har føjet enheden til computeren. Enheder, der allerede er tilføjet, vises ikke på listen over enheder, du kan oprette forbindelse til, i guiden Tilføj en enhed.

  • Når du har oprettet forbindelse mellem en ny enhed og netværket, kan der gå nogle sekunder, før den registreres i Windows.

  • Kontroller, at netværkets firewall ikke blokerer, så enheden ikke vises på listen over enheder, du kan tilføje. Du skal muligvis aktivere netværksregistrering. Du kan finde oplysninger under Aktivere eller deaktivere netværksregistrering.

  • Ikke alle netværksenheder kan føjes til en computer, selvom du kan finde enheden på netværket. Du kan se, om en enhed kan oprette forbindelse til computeren, i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller på producentens websted.

  • De fleste netværksenheder kan kun registreres, hvis de befinder sig på det samme netværksundernet som computeren. Hvis netværket består af flere netværksundernet, der er forbundet med hinanden, skal du prøve at oprette forbindelse mellem enheden og det samme netværksundernet. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte netværksadministratoren.

  • Kontroller, at netværksenheden har en IP-adresse og en korrekt netværksadresse. De fleste netværksroutere tildeler IP-adresser automatisk, efterhånden som enhederne opretter forbindelse til netværket. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte netværksadministratoren.

  • Sørg for, at enheden er konfigureret til at udsende sin tilstedeværelse på netværket. Det gør de fleste netværksenheder automatisk. Du kan finde flere oplysninger i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller ved at besøge producentens websted.

  • Hvis du har problemer med at registrere eller danne par med netværksrouteren eller en anden netværksenhed, skal du prøve at opdatere softwaren på enheden. Denne enhedssoftware kaldes firmware. Kontroller, om der på producentens websted findes firmwareopdateringer, du kan hente.