Introduktion til mediestreaming

Som så mange andre har du sikkert en masse musik-, video- og billedfiler i dit Windows Media Player-bibliotek. Der kan dog være tidspunkter, hvor du ønsker at afspille numre, videoer eller billeder, selvom du ikke sidder foran computeren. Du kunne for eksempel ønske at lytte til musik fra en anden computer i dit køkken eller få vist dine billeder på en digital billedramme i din dagligstue. Disse oplevelser er mulige med mediestreaming, som også kaldes mediedeling i tidligere versioner af Windows Media Player.

Konfigurere det korrekte udstyr

Hvis du vil streame medier, skal du bruge følgende hardware:

  • Et traditionelt eller trådløst privat netværk.

  • Enten en anden computer på netværket eller en digital mediemodtager (også kaldet en netværksbaseret digital medieafspiller). Digitale mediemodtagere er hardwareenheder, som er forbundet med det traditionelle eller trådløse netværk, og som du kan styre fra computeren, også selvom computeren er placeret i et andet lokale.

Du kan finde flere oplysninger om indstilling af enheder på netværket under Føje en enhed eller computer til et netværk.

Slå streaming til

Du kan slå mediestreaming til på hjemmenetværket i Windows Media Player ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Klik på knappen Start Billede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotek Billede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og tilstanden Aktuel afspilning er aktiveret.
  2. Klik på Stream, og klik derefter på Slå hjemmemediestreaming til.

    Slå hjemmemediestreaming til er ikke tilgængelig i menuen Stream, hvis streaming allerede er slået til.

  3. Klik på Slå mediestreaming til på siden Indstillinger for mediestreaming. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  4. Klik på OK.

Du kan finde flere oplysninger om brug af mediestreaming under Streame medier til enheder og computere ved hjælp af Windows Media Player.

Angive, hvilket medie der skal streames, og hvilken enhed der skal modtage det

Du kan vælge, hvad du vil streame, og hvilke enheder på netværket der kan modtage streamet indhold. Du kan f.eks. vælge ikke at streame musik med bestemte sangtekster eller billeder, der er tildelt mindre end fire stjerner. Du kan også oprette forskellige regler for hver computer eller enhed, der modtager streamet indhold. Du kan finde flere oplysninger om indstilling af streaming under Ændre indstillinger for streaming af medier i Windows Media Player.

Billede af kontrolpanelet til indstillinger for mediestreaming
Indstillinger for streaming af medier

Du kan finde oplysninger om bevarelse af dine personlige oplysninger og sikkerhed, når du streamer dine medier, under Beskyttelse af personlige oplysninger og sikkerhed i forbindelse med streaming af medier: ofte stillede spørgsmål.

Afspille et bredt udvalg af medier

Du kan streame næsten alle digitale mediefiler i Media Player-biblioteket, herunder beskyttede Windows Media-filer, som du har hentet hos onlinebutikker. Hvis du vil streame en fil i Media Player-biblioteket, skal den oprindelige fil være gemt i en af de overvågede mapper i Windows-bibliotekerne. Du kan finde flere oplysninger om overvågning af mapper under Føje elementer til biblioteket i Windows Media Player.

Bemærk!

  • Hvis du bruger en digital mediemodtager, understøtter den muligvis ikke afspilning af alle de filtyper, du kan streame på computeren. Enheden kan f.eks. understøtte afspilning af lydfiler, men ikke af videofiler og billedfiler. Enheden kan muligvis også afspille numre, du har købt i en onlinebutik, men ikke sange, du har lejet via en abonnementstjeneste.

Streame medier til udstyr og andre computere ved hjælp af Afspil på

Funktionen Afspil på giver dig mulighed for at streame musik, videoer og billeder til andre computere og enheder på hjemmenetværket, så medierne kan bruges forskellige steder i dit hjem. For eksempel kan du vælge en afspilningsliste i Windows Media Player på en computer i soveværelset og derefter streame numrene til et stereoanlæg, som er sluttet til det trådløse netværk.

Billede af dialogboksen Afspil på
Dialogboksen Afspil på

Du kan finde flere oplysninger om Afspil på under Bruge funktionen Afspil til at streame medier.

Få adgang til dine hjemmemedier via internettet

Hvis du har to computere, der kører Windows 7, kan du bruge Windows Media Player til at få adgang til dine hjemmemedier via internettet ved hjælp af ekstern mediestreaming. Hvis du for eksempel har tilladt ekstern mediestreaming på både en bærbar computer og et mediecomputer i hjemmet, så kan du få adgang til din hjemme-pc's Media Player-bibliotek ved hjælp af din bærbare computer og en internetforbindelse.

Billede af dialogboksen Internetadgang til hjemmemedier
Dialogboksen Internetadgang til hjemmemedier

Du kan finde flere oplysninger om ekstern mediestreaming under Streame medier over internettet ved hjælp af Windows Media Player.

Bemærk!

  • Ekstern mediestreaming er ikke tilgængelig i Windows 7 Starter og Windows 7 Home Basic.