Opgradere fra Windows Vista til Windows 7


Det anbefales, at du udskriver dette selvstudium. Computeren genstartes under installationsprocessen for Windows 7, så med en udskrevet kopi kan du nemmere følge anvisningerne, hvis du ikke kan komme tilbage til denne webside.

Illustration af opgradering til Windows 7
Installationstypen Opgrader flytter dine filer, indstillinger og programmer fra Windows Vista til Windows 7.

Introduktion

Afhængigt af din hardware og din aktuelle udgave af Windows Vista kan du bruge installationstypen Opgrader under installation af Windows 7 til at opgradere fra Windows Vista til en tilsvarende eller højere udgave af Windows 7.

Opgradering er den nemmeste måde at få Windows 7 på computeren, fordi det bevarer dine filer, indstillinger og programmer fra Windows Vista på den sædvanlige plads.

Hvis din aktuelle udgave af Windows Vista ikke kan opgraderes til den udgave af Windows 7, som du vil bruge, kan du stadig installere Windows 7 ved at bruge installationstypen Brugerdefineret i stedet. Bemærk, at installationstypen Brugerdefineret ikke bevarer dine filer, programmer og indstillinger. Du kan finde et trinvist selvstudium om at udføre en brugerdefineret installation under Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation).

Kontrollere, at dine programmer og enheder kan fungere med Windows 7

Eftersom din computer kører Windows Vista, opfylder den systemkravene til Windows 7. Vi anbefaler stadig, at du henter og kører det gratis program Windows 7 Upgrade Advisor fraWindows 7 Upgrade Advisor på Microsoft-webstedet. Programmet finder potentielle problemer med computerens hardware, enheder eller programmer, der kan påvirke installationen af Windows 7, og anbefaler dig, hvad der skal gøres.

Du kan også gå til Windows 7 Compatibility Center for at se, hvad der fungerer med Windows 7, og hvor du kan finde direkte links til drivere, opdateringer og overførsler.

Næste: Få mere at vide om opgraderingsmulighederne for Windows 7.

Artikel-id: MSW700008