Hvordan kan jeg fjerne mappen Windows.old?

Hvis du installerer Windows 7 ved at foretage en brugerdefineret installation og ikke formaterer partitionen under installationsprocessen, gemmes filer, der blev brugt i din tidligere version af Windows, i mappen Windows.old. Hvilke typer filer der findes i denne mappe, afhænger af computeren. Når du har brugt Windows 7 i et stykke tid – for eksempel i en eller to uger – og du er sikker på, at dine filer og indstillinger igen er sådan, som du ønsker det, kan du roligt frigøre disk plads ved at bruge Diskoprydning til at slette Windows.old folder.

Advarsel!

  • Inden du bruger Diskoprydning, bør du kontrollere, at alle dine filer og indstillinger findes i Windows 7 på de steder, hvor du forventer, at de er. Sletning af mappen Windows.old kan ikke fortrydes.

  1. Åbn Diskoprydning ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Diskoprydning i søgefeltet, og klik derefter på Diskoprydning på resultatlisten.

    Hvis du bliver bedt om at vælge et drev, skal du klikke på det drev, som du lige har installeret Windows på, og derefter klikke på OK.

  2. Klik på Ryd op i systemfilerne på fanen Diskoprydning i dialogboksen Diskoprydning.

    Hvis du igen bliver bedt om at vælge et drev, skal du klikke på det drev, som du lige har installeret Windows på, og derefter klikke på OK.

  3. Marker afkrydsningsfeltet Tidligere installationer af Windows og eventuelle andre afkrydsningsfelter for de filer, som du vil slette, og klik derefter på OK.

  4. Klik på Slet filer i den meddelelse, der vises.