Du kan tilslutte en printer til computeren på flere måder. Den måde, du skal bruge, afhænger af selve enheden, og om du er hjemme eller på kontoret.

Se altid dokumentationen til enheden for at få specifikke anvisninger.

Se denne video for at få at vide, hvordan du installerer en printer (1:40)

Lokale printere

Den mest almindelige måde at installere en printer på er at tilslutte den direkte til computeren. Det kaldes en lokal printer.

Hvis printeren er en USB-model (Universal Serial Bus), skal Windows automatisk registrere og begynde at installere den, når du tilslutter den.

Hvis du installerer en trådløs printer, som opretter forbindelse til computeren via et trådløst netværk (Wi‑Fi), kan du bruge guiden Tilføj en enhed, til at installere printeren. Se vejledningen i Oprette forbindelse til Bluetooth-enheder og andre trådløse enheder og netværksenheder.

Hvis det er en ældre model, hvor tilslutningen sker via den serielle eller parallelle port, skal du muligvis installere den manuelt.

Sådan installeres (tilføjes) en lokal printer

  1. Åbn Enheder og printere ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Enheder og printere i menuen Start.

  2. Klik på Tilføj en printer.

  3. Klik på Tilføj en lokal printer i guiden Tilføj printer.

  4. Sørg for, at knappen Brug en eksisterende port og den anbefalede printerport er valgt på siden Vælg en printerport, og klik derefter på Næste.

  5. Vælg printerproducenten og modellen på siden Installer printerdriveren, og klik derefter på Næste.

    • Hvis printeren ikke vises, skal du klikke på Windows Update og derefter vente, mens Windows kontrollerer, om der er yderligere drivere.

    • Hvis der ikke er nogen tilgængelige printere, og du har installations-cd'en, skal du klikke på Har diskette/cd og derefter gå til den mappe, hvor printerdriveren er placeret. Du kan få mere hjælp i printervejledningen.

  6. Fuldfør de øvrige trin i guiden, og klik derefter på Udfør.

Tip!

Netværksprintere

På en arbejdsplads er mange printere netværksprintere. Disse tilsluttes direkte til et netværk som separate enheder. Du kan også få prisbillige netværksprintere til hjemmebrug. Du kan få mere at vide i Installere en printer på et hjemmenetværk.

Sådan installeres en netværksprinter, en trådløs printer eller en Bluetooth-printer

Hvis du forsøger at tilføje en netværksprinter på kontoret, skal du ofte bruge printerens navn. Kontakt netværksadministratoren, hvis du ikke kan finde det.

  1. Åbn Enheder og printere ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Enheder og printere i menuen Start.

  2. Klik på Tilføj en printer.

  3. Klik på Tilføj netværksprinter, trådløs printer eller Bluetooth-printer i guiden Tilføj printer.

  4. Vælg den ønskede printer på listen over tilgængelige printere, og klik derefter på Næste. Hvis computeren er sluttet til et netværk, er det kun printere, som findes i Active Directory for dit domæne, der vises på listen.

  5. Hvis du bliver bedt om det, skal du installere printerdriveren på computeren ved at klikke på Installer driver. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  6. Udfør de øvrige trin i guiden, og klik derefter på Udfør.

Tip!

  • Tilgængelige printere kan omfatte alle printere på et netværk, som f.eks. Bluetooth-printere og trådløse printere eller printere, der er tilsluttet til en anden computer og delt på netværket. Du skal muligvis have tilladelse til at installere visse printere.

  • Du kan kontrollere, at printeren virker, ved at udskrive en testside. Du kan finde flere oplysninger under Udskrive en testside.

Bemærk!

Fjerne en printer

Hvis du ikke længere bruger en printer, kan du fjerne den fra Enheder og printere.

Sådan slettes en printer

  1. Åbn Enheder og printere ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Enheder og printere i menuen Start.

  2. Højreklik på den printer, du vil slette, klik på Fjern enhed, og klik derefter på Ja.

    Hvis du ikke kan slette printeren, skal du højreklikke på den igen, klikke på Kør som administrator, klikke på Fjern enhed og derefter klikke på Ja. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Bemærk!

  • Hvis du har en multifunktions- eller all-in-one-printer, kan du ofte fjerne printeren fra Enheder og printere uden at påvirke andre enhedsfunktioner. Du kan muligvis fortsat se et scanner- eller faxikon for enheden.

  • Du kan ikke fjerne en printer, hvis du har uafsluttede job i udskriftskøen. Du skal enten annullere udskrivningen eller vente, indtil Windows er færdig med udskrivningen. Når køen er væk, fjerner Windows printeren.

  • Du kan få flere oplysninger om at annullere udskrivning i Vis, stands eller annuller udskrivning.

Du kan finde flere oplysninger om udskrivning under Introduktion til udskrivning.