Installere, få vist og administrere enheder og printere

Hvis du vil have vist alle de enheder, der er sluttet til computeren, bruge en af dem eller foretage fejlfinding af en enhed, der ikke fungerer korrekt, skal du åbne mappen Enheder og printere.

Sådan åbnes Enheder og printere

  • Åbn Enheder og printere ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Enheder og printere i menuen Start.

Billede af Enheder og printere
Enheder og printere giver dig et hurtigt overblik over enheder, der er sluttet til computeren.
Du kan se en video under Billede af knappen AfspilVideo: Connect devices to your computer.
Vis alle

Hvad findes der i mappen Enheder og printere

De enheder, der vises i Enheder og printere, er normalt eksterne enheder, du kan slutte til computeren eller koble fra computeren via en port eller netværksforbindelse. Computeren vises også.

De angivne enheder omfatter:

  • Bærbare enheder, du tager med dig og af og til slutter til computeren, f.eks. mobiltelefoner, bærbare musikafspillere og digitale kameraer.

  • Alle enheder, du slutter til en USB-port på computeren, herunder eksterne USB-harddiske, flashdrev, webkameraer, tastaturer og mus.

  • Alle printere, der er sluttet til computeren, herunder printere, der er tilsluttet via USB-kabel, netværket eller trådløst.

  • Trådløse enheder, der er sluttet til computeren, herunder Bluetooth-enheder og trådløse USB-enheder.

  • Computeren.

  • Kompatible netværksenheder, der er sluttet til computeren, f.eks. netværksscannere, medieextendere eller NAS-enheder (Network Attached Storage).

    Bemærk!

    • Enheder og printere kan kun vise netværksenheder, der kan sluttes til computeren. Hvis du vil kontrollere en netværksenheds kompatibilitet, skal du prøve at føje den til computeren fra Enheder og printere. Hvis den ikke vises på listen over enheder, du kan oprette forbindelse til, skal du se den dokumentation, der fulgte med enheden, eller besøge producentens websted. Du kan finde flere oplysninger under Oprette forbindelse til Bluetooth-enheder og andre trådløse enheder og netværksenheder.

Hvad findes ikke i Enheder og printere

Enheder og printere viser ikke:

  • Enheder, der er installeret inde i computerens kabinet, f.eks. interne harddiske, diskdrev, lydkort, skærmkort (grafikkort), hukommelse (RAM), processorer og andre interne computerkomponenter.

  • Højttalere, der er sluttet til computeren via traditionelle højttalerledninger. USB-højttalere og trådløse højttalere kan vises.

  • Visse ældre enheder, f.eks. tastaturer og mus, der er tilsluttet via en PS/2-port eller en seriel port.

Bemærk!

  • Hvis du vil søge efter enheder, der er sluttet til computeren, men ikke findes i mappen Enheder og printere, skal du se i Enhedshåndtering. I Enhedshåndtering vises al den hardware, der er installeret i computeren, samt de enheder, der er tilsluttet eksternt. Enhedshåndtering er primært for avancerede computerbrugere, og i Enhedshåndtering vises der ingen enhedsikoner. Du skal være logget på som administrator for at kunne foretage ændringer af enhedsindstillinger i Enhedshåndtering.

Det kan du gøre i Enheder og printere

Med Enheder og printere kan du udføre mange opgaver, afhængigt af enheden. Her er de vigtigste opgaver, du kan udføre:

  • Føje en ny trådløs enhed, netværksenhed eller printer til computeren.

  • Få vist alle de eksterne enheder og printere, der er sluttet til computeren.

  • Kontrollere, om en bestemt enhed fungerer korrekt.

  • Få vist oplysninger om enhederne, f.eks. fabrikat, model og producent, herunder detaljerede oplysninger om synkroniseringsmulighederne i forbindelse med en mobiltelefon eller andre mobilenheder.

  • Udføre opgaver med en enhed

    Når du højreklikker på et enhedsikon i Enheder og printere, kan du vælge fra en liste over opgaver, der varierer afhængigt af enhedens egenskaber. Du kan f.eks. se, hvad der udskrives på en netværksprinter, få vist filer, der er gemt på et USB-flashdrev, eller åbne et program fra enhedsproducenten. I forbindelse med mobile enheder, der understøtter den nye Device Stage-funktion i Windows, kan du også åbne avancerede, enhedsspecifikke funktioner i Windows via højreklikmenuen, bl.a. muligheden for at synkronisere med en mobiltelefon eller ændre ringetoner.

    Du kan se, hvordan du bruger en demonstration under Billede af knappen AfspilWindows 7 Device Stage demo.
  • Afhjælpe de enheder, der ikke fungerer korrekt.

Foretage fejlfinding i forbindelse med en fejlbehæftet enhed

  • Højreklik på en enhed eller computer med det gule advarselsikon Billede af gult advarselsikon, klik på Fejlfinding, vent, mens fejlfindingsprogrammet forsøger at registrere problemer (dette kan tage flere minutter), og følg derefter anvisningerne.

Du kan finde flere oplysninger under Fejlfinding i Windows.