Blokering af pop op-vinduer i Internet Explorer: ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på almindelige spørgsmål om pop op-vinduer og blokering af pop op-vinduer.

Vis alle

Hvad er et pop op-vindue?

Et pop op-vindue er et lille webbrowservindue, der vises oven på det websted, du besøger. Pop op-vinduer åbnes ofte i samme øjeblik, du besøger et websted, og de bruges normalt til annoncering.

Hvad er blokering af pop op-vinduer?

Blokering af pop op-vinduer er en funktion i Internet Explorer, der giver dig mulighed for at begrænse visningen af disse vinduer eller blokere for de fleste af dem. Du kan vælge et bestemt blokeringsniveau, så du kan blokere for alle pop op-vinduer eller få vist nogle bestemte. Når blokering af pop op-vinduer er aktiveret, vises følgende meddelelse i blokeringsoplysningerne: "Et pop op-vindue blev blokeret. Hvis du vil se dette pop op-vindue eller se flere indstillinger, skal du klikke her".

Hvordan slår jeg blokering af pop op-vinduer til eller fra?

Blokering af pop op-vinduer i Internet Explorer er aktiveret som standard. Hvis du vil slå funktionen fra eller til igen, hvis du allerede har slået den fra, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

Sådan slås blokering af pop op-vinduer til eller fra

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Klik på knappen Funktioner, peg på Blokering af pop op-vinduer, og gør derefter et af følgende:

    • Hvis du vil slå blokering af pop op-vinduer fra, skal du klikke på Slå blokering af pop op-vinduer fra.

    • Hvis du vil slå blokering af pop op-vinduer fra, skal du klikke på Slå blokering af pop-op-vinduer til.

Kan jeg se et pop op-vindue, som der er blokeret for i Internet Explorer?

Ja. Benyt følgende fremgangsmåde:

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Gå til et websted med et pop op-vindue, og klik derefter på blokeringsoplysninger, når du får besked om, at der er blokeret for et pop op-vindue.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på Tillad pop-up-vinduer midlertidigt.

    • Klik på Tillad altid pop-up-vinduer fra dette websted. Klik på Ja i den dialogboks, der vises.

Bemærk!

  • Du kan tillade, at et pop op-vindue vises, ved at trykke på Ctrl+Alt, når du klikker på et link for at åbne et websted med pop op-vinduer.

Hvordan angiver jeg, at pop op-vinduer på et bestemt websted skal kunne vises?

Som standard vises der pop op-vinduer i Internet Explorer, efter at du har klikket på et hyperlink eller en knap. Blokering af pop op-vinduer blokerer for de pop op-vinduer, der vises automatisk (uden at du har klikket på et hyperlink eller en knap). Hvis du vil tillade, at der vises pop op-vinduer automatisk på et bestemt websted, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

Sådan tillader du automatiske pop op-vinduer på et bestemt websted

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Peg på Blokering af pop op-vinduer i menuen Funktioner, og klik derefter på Indstillinger for blokering af pop op-vinduer.

  3. Skriv adressen (eller URL-adressen) på det websted, du vil have vist pop op-vinduer fra, i boksen Adressen på webstedet, du vil tillade pop op-vinduer fra, og klik derefter på Tilføj.

  4. Gentag trin 3 for hvert websted, hvor du vil have vist pop op-vinduer. Klik på Luk, når du har tilføjet alle websteder.

Jeg har slået blokering af pop op-vinduer til, men der vises stadig nogle vinduer. Hvorfor nu det?

Nedenfor angives nogle af de mest almindelige årsager til, at du stadig kan se pop op-vinduer:

  • Programmer som adware (reklamer) eller spyware på computeren kan åbne pop op-vinduer. Hvis du vil stoppe disse pop op-vinduer, skal du finde ud af, hvilket program der er tale om, og derefter fjerne det eller ændre dets indstillinger, så det ikke længere starter pop op-vinduer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder og fjerner adware og spyware under Spyware ofte stillede spørgsmål.

  • Nogle vinduer med aktivt indhold blokeres ikke.

  • I Internet Explorer blokeres der ikke for pop op-vinduer fra websteder, der ligger inden for indholdszonen for et lokalt intranet eller et websted, som du har tillid til. Hvis du vil blokere for pop op-vinduer fra disse websteder, skal du fjerne webstederne fra disse zoner. Du kan finde flere oplysninger under Sikkerhedszoner: tilføje eller fjerne websteder.

Sådan fjerner du et websted fra listen over websteder, hvor pop op-vinduer tillades

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Peg på Blokering af pop op-vinduer i menuen Funktioner og klik derefter på Indstillinger for blokering af pop op-vinduer.

  3. I boksen Adressen på webstedet, du vil tillade pop op-vinduer fra skal du klikke på det websted, du vil fjerne fra listen, og derefter klikke på Fjern.

  4. Gentag trin 3 for hvert websted, du vil fjerne fra listen over websteder, hvor der kan vises pop op-vinduer. Klik på Luk, når du er færdig.

Jeg vil ikke se pop op-vinduer, uanset om de startes ved, at jeg klikker på et hyperlink eller en knap på et websted. Kan jeg indstille Internet Explorer til at blokere for alle pop op-vinduer?

Ja. Sådan gør du:

Sådan blokerer du for alle pop op-vinduer

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Peg på Blokering af pop op-vinduer i menuen Funktioner og klik derefter på Indstillinger for blokering af pop op-vinduer.

  3. Under Blokeringsniveau skal du vælge Høj: Bloker alle pop op-vinduer, og klik derefter på Luk.

    Hvis du vil se pop op-vinduer, der er blokeret, når du har denne indstilling slået til, skal du holde Ctrl+Alt nede, når vinduet åbnes.

Hvordan kan jeg ændre indstillingerne for blokering af pop op-vinduer?

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Peg på Blokering af pop op-vinduer i menuen Funktioner og klik derefter på Indstillinger for blokering af pop op-vinduer.

  3. Foretag de ønskede ændringer, og klik derefter på Luk.

Hvordan kan jeg få vist pop op-vinduer på en fane?

Som standard vises pop op-vinduer som separate vinduer. Hvis du hellere vil have vist pop op-vinduer på faner, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

Sådan vises pop op-vinduer på faner

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start Skriv Internet Explorer i søgefeltet, og klik derefter på Internet Explorer på resultatlisten.

  2. Klik på knappen Funktioner, og klik derefter på Internetindstillinger.

  3. Klik på fanen Generelt, og klik derefter på Indstillinger under sektionen Faner.

  4. Klik på Åbn altid pop op-vinduer på en ny fane i dialogboksen Indstillinger for fanebrowsing, og klik derefter på OK to gange.