Få mere at vide om spil i Windows 7

Er du klar til lidt sjov?

Windows 7 indeholder en række forskellige spil. Der findes brætspil, kortspil, internetspil for flere spillere og endda spil til børn.

Spillene er samlet i mappen Spil. Du kan komme i gang med at spille blot ved at åbne mappen og dobbeltklikke på ikonet for et spil.

Åbn Spil-mappen ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv spil i søgefeltet, og klik derefter på Spilcenter på resultatlisten.

Hvilke spil der er vist, afhænger af, hvilken udgave af Windows 7 du bruger. Nogle titler er kun tilgængelige i Premium-udgaver af Windows. I andre udgaver er spil slået fra som standard. Du kan få mere at vide under Hvor er mine spil?

Internetspil

Flere af de populære spil for flere spillere i Windows XP har fået et nyt design. Med disse spil, som kun er tilgængelige i Premium-udgaver af Windows 7, kan du spille online mod andre spillere. Du skal have forbindelse til internettet for at spille denne type spil.

Backgammon på internettet

Backgammon er et brætspil til to personer med et enkelt mål: Vær den første, der flytter alle dine brikker rundt på og af brættet. Du kan finde flere oplysninger under Backgammon på internettet: sådan spiller du.

  • Antal deltagere: 2

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, ekspert

  • Typisk spilletid: 10 til 30 minutter

Billede af Backgammon på internettet
Backgammon på internettet

Dam på internettet

Et af verdens ældste og mest populære spil er tilbage og bedre end nogensinde. Det perfekte tidsfordriv til en eftermiddag, hvor du rigtig skal slappe af. Du kan finde flere oplysninger under Dam på internettet: sådan spiller du.

  • Antal deltagere: 2

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, ekspert

  • Typisk spilletid: 10 til 20 minutter

Billede af Dam på internettet
Dam på internettet

Spar trumf på internettet

Spar trumf er et populært tempofyldt kortspil, som kræver både samarbejde og strategi. Du skal gætte, hvor mange stik eller runder du og din makker kan vinde. Hvis du gætter for lavt, mister du mange point. Hvis du gætter for højt, er du tæt på at være ude. Du kan finde flere oplysninger under Spar trumf på internettet: sådan spiller du.

  • Antal deltagere: 4

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, ekspert

  • Typisk spilletid: 10 til 30 minutter

Billede af Spar trumf på internettet
Spar trumf på internettet

Brætspil

Der følger også adskillige brætspil med Windows 7, så du kan more dig med at øve din strategi, dit ræsonnement og dine hukommelsesevner.

Chess Titans:

Chess Titans bringer det klassiske strategispil til live med tredimensional grafik og animation. De fremhævede felter viser, hvor du kan flytte brikkerne hen. Vælg et spillebræt i porcelæn, marmor eller træ, og roter det, som du ønsker. Du kan finde flere oplysninger under Chess Titans: sådan spiller du.

Chess Titans fås i Premium-udgaver af Windows 7.

  • Antal deltagere: 1 eller 2

  • Sværhedsgrader: 1 (begynder) til 10 (ekspert)

  • Typisk spilletid: 10 til 60 minutter

Billede af spillet Chess Titans
Chess Titans

Minestryger

Minestryger er et spil, som sætter både hukommelse og fornuft på en hård prøve, og det er et af de mest populære spil i Windows til dato. Målet: At afdække tomme felter og undgå skjulte miner. Klik på en mine, og du er færdig! Du kan finde flere oplysninger under Minestryger: sådan spiller du.

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, avanceret

  • Typisk spilletid: 1 til 10 minutter

Billede af spillet Minestryger
Minestryger

Mahjong Titans

Mahjong Titans er et spil med brikker for én deltager. Fjern matchende par af felter fra brættet. Du har vundet, når du har fjernet dem alle sammen. Du kan finde flere oplysninger under Mahjong Titans: sådan spiller du.

Mahjong Titans fås i Premium-udgaver af Windows 7.

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: Varierer efter briklayout

  • Typisk spilletid: 10 til 30 minutter

Billede af spillet Mahjong Titans
Mahjong Titans

Kortspil

Napoleon

Uanset om du spiller alene eller mod computeren, er kortspil altid populære. Der følger adskillige kortspil med Windows 7.

Napoleon er en slags kabale, som spilles med et enkelt spil kort. Nøglen til sejr ligger i de fire ledige celler i hjørnet af bordet. Du kan finde flere oplysninger under Napoleon: sådan spiller du.

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: 1 niveau

  • Typisk spilletid: 10 til 20 minutter

Billede af spillet Napoleon
Napoleon

Hjerterfri

Hjerterfri er et kortspil, der spilles i runder mod tre computermodstandere. Du skal undgå at tage de uønskede kort, dvs. alle hjerterne og spar dame, medmindre du går efter at tage dem alle sammen. Spilleren med den laveste pointscore vinder. Du kan finde flere oplysninger under Hjerterfri: sådan spiller du.

  • Antal spillere: 1 (mod 3 computermodstandere)

  • Sværhedsgrader: 1 niveau

  • Typisk spilletid: 10 til 20 minutter

Billede af spillet Hjerterfri
Hjerterfri

7-kabale

7-kabale er den mest udbredte form for kabale. Du vinder, når du har bygget fire kortstakke, én for hver kulør, i stigende rækkefølge fra es til konge. Du kan finde flere oplysninger under 7-kabale: sådan spiller du.

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: 1 niveau

  • Typisk spilletid: 1 til 15 minutter

Billede af spillet 7-kabale
7-kabale

Edderkop

Edderkop er en kabalevariant, som spilles med to sæt spillekort. Målet: At fjerne alle kort fra bordet med færrest træk. Fjern kort ved at samle en hel kulør i faldende rækkefølge (fra konge til es). Du kan finde flere oplysninger under Edderkop: sådan spiller du.

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, avanceret

  • Typisk spilletid: 1 til 15 minutter

Billede af spillet Edderkop
Edderkop

Spil for børn

Purble Place

Purble Place er faktisk tre spil i ét: Comfy Cakes, Purble Shop og Purble Pairs. Spillene er udviklet til at stimulere børns hukommelse og evne til at genkende mønstre og ræsonnere. De øverste sværhedsgrader henvender sig til børn i alle aldre. Du kan finde flere oplysninger under Purble Place: sådan spiller du.

Comfy Cakes

Dette spil foregår i et bageri, hvor du skal klare en ordre på nogle kager. Bageriets kunder er meget nøjeregnende, så du skal lave kagerne, præcis som de er bestilt, med den rigtige kombination af form, dej, fyld, glasur og pynt.

Du skal arbejde hurtigt, for der kommer flere og flere kager!

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, avanceret

  • Typisk spilletid: 1 til 5 minutter

Billede af spillet Comfy Cakes fra Purble Place
Comfy Cakes

Purble Shop

Dette spil tester din evne til at bruge udelukkelsesmetoden. Målet: At få dit ansigt til at se ud som ansigtet bag tæppet. Vælg hår, øjne, næse og læber fra hylderne, og få at vide, hvor mange, men ikke hvilke, ansigtstræk du har ramt rigtigt.

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, avanceret

  • Typisk spilletid: 1 til 5 minutter

Billede af spillet Purble Shop fra Purble Place
Purble Shop

Purble Pairs

I dette spil skal du finde alle par med identiske billeder, før tiden løber ud. Vend en brik for at se billedet, og find derefter brikken med det tilsvarende billede. Brug en særlig brik til at få et smugkig på alle brikkerne på spillepladen.

  • Antal deltagere: 1

  • Sværhedsgrader: Begynder, øvet, avanceret

  • Typisk spilletid: 1 til 10 minutter

Billede af spillet Purble Pairs fra Purble Place
Purble Pairs

Hvad kan jeg ellers spille?

Har du mod på mere? Der findes tusindvis af spil til Windows.

Du kan se nogle af dem under Andre udbydere i mappen Spil. Få mere at vide om andre tilgængelige spil på webstedet for spil til Windows.