Fjernmediestreaming og Afspil til, som begge er nyheder i Windows 7, giver dig mulighed for at få glæde af dine medier næsten hvor som helst.
En kollega beder om at se billeder fra din seneste ferie. Du vil meget gerne vise dem frem! Der er bare ét problem:
De er alle sammen på din pc derhjemme.
Lyder det bekendt? Hvis du nogensinde har savnet billeder, musik eller videoer på din hjemme-pc, når du er væk, så har Windows 7 den perfekte løsning: Fjernmediestreaming.
Denne funktion giver dig nem og sikker adgang til dit mediebibliotek over internettet, så du kan få glæde af det fra en café, fra lufthavnen, når du er hos en ven – faktisk næsten overalt.