Afspille dvd'er i Windows Media Center: ofte stillede spørgsmål

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om afspilning af dvd'er i Windows Media Center.

Oplysninger om, hvordan du afspiller en dvd, findes under Afspille en cd eller dvd i Windows Media Center.

Vis alle

Hvorfor er der ingen lyd, når jeg ser en dvd?

Der er flere grunde til, at dette kan ske. Prøv følgende:

  • Hvis du bruger et Dolby-lydsystem, skal du sørge for, at lydindstillingerne for dvd'er er indstillet korrekt i Media Center:

    1. Rul til Opgaver i Windows Media Center-startskærmbilledet, klik på Indstillinger, klik på Dvd, og klik derefter på Lyd.

    2. Fjern markeringen af feltet ud for Udjævning af lydstyrke, vælg den indstilling under Indstilling for Dolby-dekoder, som passer til dit system, og klik på Gem.

  • Hvis du bruger højtalere, som er beregnet til computere, skal du sørge for, at de er sluttet til det udgående stik på computeren, og at de er tændte og fungerer korrekt.

    Billede af mikrofonstik, indgående stik og udgående stik
    Mikrofonstik samt indgående og udgående stik på en almindelig stationær computer

    Du kan finde flere oplysninger under Slutte en mikrofon, musikafspiller eller anden lydenhed til computeren.

  • Kontroller, at lydstyrken ikke er skruet for langt ned eller er slået fra. For at skrue op for lydstyrken eller slå lyden til i Media Center skal du klikke på knappen Lydstyrke opBillede af knappen Forøg lydstyrken flere gange, indtil lydstyrken er på det ønskede niveau. Når du ændrer lydstyrken i Media Center, ændres den generelle lydstyrke i Windows også. Du kan finde flere oplysninger under Juster lydniveauet på computeren.
  • Prøv at konfigurere højttalerne i Media Center:

    1. Rul til Opgaver på Windows Media Center-startskærmbilledet, klik på Indstillinger, klik på Generelt, klik på Konfiguration af Windows Media Center, og klik derefter på Konfigurer højttalerne.

    2. Følg vejledningen for at konfigurere og teste højttalerne i Media Center.

  • Kontroller, at lydkortet er registreret, og at du har den nyeste driver installeret. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere en driver til hardware, der ikke fungerer korrekt.

Hvorfor er billedet forvrænget, når jeg ser en dvd?

Det kan skyldes, at der er installeret et andet program til afspilning af dvd'er på computeren. Visse dvd-programmer installerer yderligere software, som bruges til at afkode dvd'er. Hvis dette problem konstant opstår i Media Center, skal du prøve at afinstallere det andet program til afspilning af dvd'er.

Hvorfor kan en dvd ikke afspilles?

Her er nogle grunde til, at dette kan ske:

  • Der er installeret et andet program til afspilning af dvd'er på computeren, og det forhindrer, at dvd'en kan afspilles i Media Center. Prøv at lukke det andet program. Hvis det ikke virker, er det muligvis nødvendigt at afinstallere det.

  • Dvd-drevet er deaktiveret, eller også er den rigtige driver ikke installeret på computeren. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere en driver til hardware, der ikke fungerer korrekt.

  • Skærmopløsningen er ikke kompatibel med den dvd, du prøver at afspille. Du skal muligvis ændre indstillingerne for skærmopløsningen på computeren. Du kan finde flere oplysninger under Ændre skærmopløsningen.

  • Det kabel, som forbinder computeren til skærmen, er ikke kompatibelt med den dvd, du prøver at afspille. Hvis du bruger en ældre kabeltype, skal du muligvis slutte computeren til skærmen vha. et VGA-, DVI- eller HDMI-kabel. Du kan finde flere oplysninger om kabeltyper og forbindelser under Slutte computeren til et tv.

  • Dvd-drevet er ikke kompatibelt med den type dvd, du prøver at afspille. Nogle drev kan f.eks. kun aflæse dvd+r- eller dvd-r-diske. Hvis du prøver på at afspille en dvd, som dvd-rom-drevet ikke understøtter, kan dvd'en ikke afspilles.

  • Dvd'en er kodet til et andet område. De fleste dvd-afspillere til computere kan kun afspille dvd'er, som er kodet til samme område, som computeren blev købt i. Det vil sige, at hvis du køber en dvd i ét land, og så prøver at afspille den på en computer fra et andet land, vil du muligvis ikke kunne afspille den.

Hvorfor er oplysningerne om filmen eller dvd-coveret forkerte eller mangler?

Her er nogle grunde til, at dette kan ske:

  • Du har ikke forbindelse til internettet, eller også er internetforbindelsen afbrudt midlertidigt. Media Center henter normalt disse oplysninger fra internettet.

  • Der er ikke noget dvd-cover og ingen filmoplysninger for den dvd, du prøver at afspille.

  • Media Center er konfigureret til ikke at hente disse oplysninger, når du isætter en dvd. Denne indstilling kan ændres, så Media Center henter filmoplysninger:

    1. Sørg for, at internetforbindelsen fungerer korrekt.

    2. Rul til Opgaver på Windows Media Center-startskærmbilledet, klik på Indstillinger, klik på Generelt, og klik derefter på Indstillinger for mediedataoverførsel.

    3. Marker feltet Hent cd-covere, medieoplysninger til dvd'er og film og internettjenester fra internettet.

    4. Klik på Gem.

Hvorfor åbnes der et andet program, hver gang jeg sætter en dvd i computeren?

Det skyldes indstillingerne for automatisk afspilning. Hvis du altid bruger Media Center til at se dvd'er, kan du ændre indstillingerne for automatisk afspilning, så der ikke automatisk åbnes et program, når du isætter en dvd. Når du derefter sætter en dvd i, skal du sørge for, at Media Center er i fuld skærm, ved at klikke på knappen MaksimerBillede af knappen Maksimer. Afspilningen af dvd'en burde starte automatisk.

Du kan ændre indstillingerne for automatisk afspilning på følgende måde:

  1. Åbn Automatisk afspilning ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv automatisk afspilning i søgefeltet, og klik derefter på Automatisk afspilning.

  2. Ud for Dvd-film skal du gøre et af følgende:

    • Hvis dialogboksen Automatisk afspilning aldrig skal vises, skal du vælge Foretag intet.

    • Hvis du vil vælge, hvad der skal ske, hver gang du sætter en dvd i, skal du vælge Spørg mig hver gang.