Slumre- og dvaletilstand: ofte stillede spørgsmål

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om slumre- og dvaletilstand.

Vis alle

Hvad er forskellen på slumretilstand, dvaletilstand og hybrid slumring?

Slumretilstand er en strømbesparende tilstand, der gør det muligt for computeren hurtigt at vende tilbage til normal driftstilstand, typisk inden for nogle sekunder, når du vil fortsætte med arbejdet. At sætte din computer i dvale svarer til at standse en DVD-afspiller - computeren stopper med den aktivitet, den var i gang med, og er klar til at starte igen, når du vil fortsætte arbejdet.

Dvale er en strømbesparende tilstand, der primært er udviklet til bærbare computere. Men hvor slumretilstand gemmer dit arbejde og dine indstillinger i hukommelsen og bruger ganske lidt strøm, gemmer dvaletilstanden dine åbne dokumenter og programmer på harddisken og slukker derefter for computeren. Af alle de strømbesparende tilstande i Windows er det dvaletilstanden, der bruger mindst strøm. På en bærbar computer skal du bruge dvaletilstanden, når du ved, at du ikke skal bruge den bærbare computer i længere tid, og at du ikke har mulighed for at oplade batteriet i det tidsrum.

Hybrid slumring er primært udviklet til stationære computere. Hybrid slumring er en kombination af slumre- og dvaletilstand - den gemmer alle åbne dokumenter og programmer i hukommelsen og på harddisken, og sætter computeren i en tilstand med lavt strømforbrug, så du hurtigt kan genoptage arbejdet. På denne måde kan Windows gendanne dit arbejde fra harddisken, hvis strømmen svigter. Hvis hybrid slumring er aktiveret, sættes computeren automatisk i hybrid slumring, hvis du sætter den i slumretilstand. Hybrid slumring er normalt aktiveret som standard på stationære computere.

Hvorfor kan jeg ikke finde indstillingen Slumre eller Dvale på min computer?

Klik på knappen Start Billede af knappen Start, og klik derefter på pilen ud for knappen Luk computeren.
Billede af knappen Luk computeren, hvor menuen er udvidet
Slumre og Dvale vist i menuen

Hvis Slumre eller Dvale ikke er tilgængelige, kan det skyldes en eller flere af følgende ting:

  • Skærmkortet understøtter muligvis ikke slumrefunktionen. Opdater driveren til skærmkortet, eller kontroller de oplysninger om skærmkortet og de understøttede drivere, der fulgte med din computer. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere drivere: Anbefalede links.

  • Nogle indstillinger administreres af systemadministratoren. Du kan finde flere oplysninger i Hvorfor tillader Windows ikke, at jeg ændrer en systemindstilling?

  • Slumretilstanden og andre strømbesparende tilstande er deaktiveret i computerens BIOS (Basic Input/Output System). Hvis du vil aktivere slumretilstanden, skal du genstarte computeren og derefter gå ind i BIOS-opsætningen. Når computeren starter, vises der normalt en vejledning på skærmen, som fortæller, hvilken tast eller tastaturgenvej du skal trykke på for at komme ind i BIOS-opsætningen. Da ikke alle computerproducenter anvender den samme type BIOS, benyttes der forskellige taster til dette formål. Hvis du vil have mere at vide, skal du se de oplysninger, der fulgte med computeren, eller besøge producentens websted.

  • Hvis funktionen Dvale mangler, har du muligvis aktiveret hybrid slumring.

Hvordan undgår jeg, at computeren automatisk skifter til slumre- eller dvaletilstand?

Du kan justere, hvor længe computeren skal vente, før den skifter til slumre- eller dvaletilstand. Du kan også forhindre, at den slukker automatisk i det hele taget. Men du skal tænke dig om. Hvis du deaktiverer slumre- eller dvaletilstand på en batteridrevet bærbar pc, kan det medføre datatab, hvis batteriet løber tør for strøm. Sådan undgår du, at computeren skifter til en strømbesparende tilstand:

  1. Åbn Strømstyring ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og sikkerhed og derefter klikke på Strømstyring.

  2. Klik på Skift indstillinger for plan ud for den valgte plan på siden Vælg en strømstyringsplan.

  3. Klik på Skift avancerede strømstyringsindstillinger på siden Skift indstillinger for planen.

  4. Under fanen Avancerede indstillinger skal du først dobbeltklikke på Slumre, dobbeltklikke på Slumring efter og derefter benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du bruger en bærbar pc, skal du klikke på På batteri eller Tilsluttet (eller begge), klikke på pilen og derefter klikke på Aldrig.

    • Hvis du bruger en stationær computer, skal du klikke på Indstilling, klikke på pilen og derefter klikke på Aldrig.

  5. Dobbeltklik på Gå i dvale efter, og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du bruger en bærbar pc, skal du klikke på På batteri eller Tilsluttet (eller begge), klikke på pilen og derefter klikke på Aldrig.

    • Hvis du bruger en stationær computer, skal du klikke på Indstilling, klikke på pilen og derefter klikke på Aldrig.

  6. Hvis skærmen heller ikke skal slukkes, skal du først dobbeltklikke på Skærm, dobbeltklikke på Sluk skærmen efter og derefter benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du bruger en bærbar pc, skal du klikke på På batteri eller Tilsluttet (eller begge), klikke på pilen og derefter klikke på Aldrig.

    • Hvis du bruger en stationær computer, skal du klikke på Indstilling, klikke på pilen og derefter klikke på Aldrig.

  7. Klik på OK, og klik derefter på Gem ændringer.

Hvordan vækker jeg computeren fra slumre- eller dvaletilstand?

På de fleste computere kan du fortsætte arbejdet ved at trykke på computerens tænd/sluk-knap. Ikke alle computere er dog ens. Du kan evt. vække computeren ved at trykke på en vilkårlig tast på tastaturet, klikke på en museknap eller åbne låget på en bærbar computer. Læs de oplysninger, der fulgte med computeren, eller besøg producentens websted.

Du kan også vække nogle computere ved at tænde for dem via fjernadgang over et netværk. Dette kaldes Fjernstart eller Wake on LAN. Du kan finde flere oplysninger i Hvad er "Vækning på LAN"-funktioner?

Hvorfor går min computer ikke i slumre- eller dvaletilstand eller hvorfor vækkes den uventet?

  • Der kan været en hardwareenhed, som holder computeren vågen. USB-flashdrev og USB-mus er normalt enheder, som kan holde computeren vågen. Sørg for at have de nyeste drivere til alle dine enheder. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere drivere: Anbefalede links.

    Sådan forhindrer du, at en enhed vækker computeren

    1. Åbn Enhedshåndtering ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontropanel, klikke på System og sikkerhed og dernæst under System klikke på Enhedshåndtering. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    2. Find den enhed på listen over hardwarekategorier, du vil forhindre i at vække computeren, og dobbeltklik derefter på enhedsnavnet.

    3. Klik på fanen Strømstyring og fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Tillad, at denne enhed vækker computeren.

    4. Klik på OK.

  • Der kan være et program eller en planlagt opgave, der vækker din computer. Som standard tillader strømstyring ikke, at planlagte opgaver vækker computere fra dvale- eller slumretilstand. Visse programmer kan imidlertid vække computeren, hvis indstillingerne ændres.

    Sådan forhindrer du, at et program vækker computeren

    1. Åbn Strømstyring ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og sikkerhed og derefter klikke på Strømstyring.

    2. Klik på Skift indstillinger for plan for den model, du vil ændre, på siden Vælg en strømstyringsplan.

    3. Klik på Skift avancerede strømstyringsindstillinger på siden Skift indstillinger for planen.

    4. Under fanen Avancerede indstillinger skal du udvide Slumre, udvide Tillad vækning, vælge Deaktiver for begge, når computeren kører på batteri og når den er tilsluttet strømforsyningen, og så klikke på OK.

Jeg har en enhed, der ikke fungerer korrekt, når den er vækket fra slumre- eller dvaletilstand.

Hvis du kan, så afbryd og tilslut enheden igen, eller prøv at genstarte computeren. Du kan også kontrollere, at du har de nyeste drivere til alle dine enheder. Du kan finde flere oplysninger under Opdatere drivere: Anbefalede links.

Vil slumretilstanden til sidst tømme batteriet på den bærbare computer?

Dvale kræver meget lidt strøm. Hvis batteriniveauet på den bærbare computer bliver kritisk lavt, men computeren er i slumretilstand, sætter Windows automatisk den bærbare computer i dvaletilstand.

Er mine data sikre, mens min computer er i slumretilstanden?

Du kan forhindre uautoriseret adgang ved at kræve, at der anvendes en adgangskode for at låse computeren op, når den starter fra slumretilstand. Du kan finde flere oplysninger i Hvordan ændres adgangskodekravet, når computeren aktiveres fra slumretilstand?