Løsninger på nogle almindelige problemer med at logge på Windows

Her er løsninger på nogle almindelige problemer med at logge på Windows.

Vis alle

Jeg forsøgte at logge på, men bliver ved med at få en meddelelse om, at brugernavn eller adgangskode er forkert.

Der er flere mulige løsninger på dette problem:

  • Caps Lock kan være slået til.

    Der skelnes mellem store og små bogstaver i adgangskoder i Windows, hvilket betyder, at hver gang du skriver din adgangskode, skal du bruge store og små bogstaver på nøjagtig samme måde, som du gjorde, da du første gang oprettede adgangskoden. Hvis du er kommet til at slå Caps Lock til (nogle gange staves tastens navn CapsLk), vil du uforvarende komme til at skrive adgangskoden med store bogstaver. Kontrollér, at Caps Lock er slået fra, og skriv derefter adgangskoden igen.

  • Du skriver muligvis en forkert adgangskode.

    Hvis du ikke kan huske din adgangskode, skal du nulstille den, enten med en diskette til nulstilling af adgangskode eller fra en administratorkonto. Du kan finde flere oplysninger under Nulstille adgangskoden til Windows.

  • En administrator af computeren har muligvis nulstillet din adgangskode.

    Hvis computeren er på et netværk, kan en netværksadministrator nulstille din adgangskode. Spørg netværksadministratoren, hvis du mener, at det kan være problemet. Hvis computeren er i en arbejdsgruppe, kan enhver, som har en administratorkonto på computeren, ændre din adgangskode.

  • Du forsøger muligvis at logge på den forkerte brugerkonto.

    Hvis du har mere end en brugerkonto på computeren, skal du sikre dig, at du logger på den konto, der svarer til den benyttede adgangskode.

Computeren er en del af et domæne, og jeg vil logge på en lokal brugerkonto, ikke på min domænekonto.

Hvis du vil logge på en lokal brugerkonto på computeren, skal du kende navnet på computeren og brugernavnet på den konto, du vil logge på. Hvis du ikke kender navnet på computeren, kan du finde flere oplysninger under Finde computerens navn. Benyt følgende fremgangsmåde for at logge på en lokal brugerkonto:

  1. Klik på Skift bruger på velkomstskærmen.

  2. Klik på Anden bruger.

  3. Skriv navnet på computeren, en omvendt skråstreg (\) og brugernavnet til den konto, du vil logge på, i feltet med brugernavnet. Eksempel: computernavn\brugernavn.

  4. Skriv adgangskoden, og tryk derefter på Enter.

Jeg kan ikke logge på Windows ved hjælp af fingeraftrykslæseren.

Hvis du har opgraderet denne version af Windows fra en tidligere version af Windows, burde fingeraftrykslæseren stadig virke. Hvis fingeraftrykslæseren ikke virker, kan du muligvis hente en opdateret driver eller et opdateret program via Løsningscenter eller Windows Update. Du kan få flere oplysninger om løsningscentret under Hvad er Løsningscenter? Du kan få flere oplysninger om Windows Update under Installere Windows-opdateringer i Windows 7. Hvis du ikke kan finde en driver vha. Løsningscenter eller Windows Update, skal du kontakte producenten af computeren eller fingeraftrykslæseren for at få drivere, der er kompatible med denne version af Windows.

Artikel-id: MSW700047