Hvis du opretter forbindelse til internettet, lader andre bruge din computer eller deler filer med andre, skal du træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte computeren. Hvorfor nu det? Fordi der findes computerforbrydere (også kaldet hackere), der trænger ind i andres computere. Disse personer kan angribe direkte ved at bryde ind i computeren via internettet og stjæle dine personlige oplysninger. De kan også angribe indirekte ved hjælp af skadelig software, der er udviklet til at skade computeren.

Heldigvis kan du hjælpe med at beskytte dig selv med nogle få, enkle foranstaltninger. I denne artikel beskrives truslerne, og hvordan du kan forsvare dig mod dem.

Beskytte computeren

I det følgende er nævnt nogle metoder, du kan bruge til at beskytte din computer mod potentielle sikkerhedstrusler.

  • Firewall. En firewall kan hjælpe med at beskytte computeren ved at forhindre, at hackere eller skadelig software får adgang til den.

  • Virusbeskyttelse. Antivirusprogrammer er med til at beskytte computeren mod virus, orme og andre sikkerhedstrusler.

  • Beskyttelse mod spyware og anden skadelig software. Antispywareprogrammer kan beskytte computeren mod spyware og anden potentielt skadelig software.

  • Windows Update. I Windows kan der rutinemæssigt søges efter opdateringer til computeren, som installeres automatisk.

Administrere sikkerhedsindstillinger ved hjælp af Løsningscenter

Løsningscenter er et centralt sted for overvågning og administration af indstillinger for firewall, Windows-opdatering, programmer til beskyttelse mod skadelig software, internetsikkerhed og indstillinger for Kontrol af brugerkonti. I Løsningscenter overvåges også indstillinger for vedligeholdelse af computeren, og det indeholder links til fejlfinding og andre funktioner, der kan hjælpe med at løse problemer. Du kan finde flere oplysninger om Løsningscenter under Hvordan undersøges det i Løsningscenter, om der er problemer?

Brug af en firewall

En firewall er software eller hardware, der kontrollerer data, som kommer ind fra internettet eller et netværk, og derefter enten afviser dem eller lader dem få adgang til computeren, afhængig af firewallindstillingerne. På denne måde kan en firewall hjælpe med til at forhindre hackere og skadelig software i at få adgang til din computer.

Windows Firewall er indbygget i Windows og er automatisk slået til.

Illustration af, hvordan en firewall fungerer
Sådan fungerer en firewall

Hvis du f.eks. kører et program til onlinemeddelelser eller et netværksspil med flere deltagere, der skal modtage data fra internettet eller et netværk, bliver du af firewallen spurgt, om du vil blokere eller fjerne blokeringen af (tillade) forbindelsen. Hvis du vælger at fjerne blokeringen af forbindelsen, opretter Windows Firewall en undtagelse, så firewallen ikke skaber problemer, når det pågældende program skal modtage data fremover.

Du kan finde flere oplysninger under Firewall: ofte stillede spørgsmål.

Brug af virusbeskyttelse

Virus, orme og trojanske heste er programmer, der er oprettet af hackere, som udnytter internettet til at inficere sårbare computere. En virus eller orm kan replikere sig selv fra computer til computer, mens en trojansk hest trænger ind i en computer ved at skjule sig i et tilsyneladende legitimt program som f.eks. en pauseskærm. Destruktive virus, orme og trojanske heste kan slette data på din harddisk eller lamme computeren helt. Andre volder ikke direkte skade, men forringer computerens ydeevne og stabilitet.

Antivirusprogrammer gennemsøger e-mails og andre filer for virus, orme og trojanske heste. Hvis antivirusprogrammet støder på noget, sættes det i karantæne (isoleres) eller slettes fuldstændigt, inden det kan beskadige din computer og dine filer.

Windows har ikke noget indbygget antivirusprogram, men computerproducenten kan have installeret et sådant. Hvis ikke, er der mange antivirusprogrammer at vælge mellem. Microsoft tilbyder Microsoft Security Essentials – et gratis antivirusprogram, du kan hente fra webstedet Microsoft Security Essentials. Du kan også gå til webstedet Udbydere af sikkerhedssoftware til Windows 7 for at finde et antivirusprogram fra tredjepart.

Da nye virus identificeres hver eneste dag, er det vigtigt at bruge et antivirusprogram med automatiske opdateringer. Når programmet opdateres, tilføjes nye virus på listen over virus, som programmet søger efter, så computeren beskyttes mod nye angreb. Hvis listen over virus ikke er opdateret, er computeren sårbar over for nye trusler. Opdateringer koster normalt et årligt abonnementsgebyr. Sørg for at have et abonnement, så du kan modtage regelmæssige opdateringer.

Advarsel!

  • Hvis du ikke bruger et antivirusprogram, udsætter du din computer for angreb fra skadelig software. Du risikerer også at sprede virus til andre computere.

Brug af spywarebeskyttelse

Spyware er software, der kan vise annoncer, indsamle personlige oplysninger eller ændre indstillingerne på din computer, som regel uden at indhente din tilladelse. Spyware kan f.eks. installere uønskede værktøjslinjer, links eller foretrukne websteder i din webbrowser, ændre standardstartsiden eller vise pop op-annoncer med jævne mellemrum. Nogle typer spyware udviser ingen synlige symptomer, men indsamler i al hemmelighed følsomme oplysninger om f.eks. websteder, du besøger, eller tekst, du skriver. Hovedparten af al spyware installeres via gratis software, du kan hente fra internettet, men i visse tilfælde kan et besøg på et websted give en spywareinfektion.

Du kan øge beskyttelsen af computeren mod spyware ved at bruge et antispywareprogram. Denne version af Windows har et indbygget antispywareprogram kaldet Windows Defender, som er slået til som standard. Windows Defender advarer dig, hvis spyware forsøger at installere sig selv på din computer. Programmet kan også gennemsøge din computer for eksisterende spyware og derefter fjerne den.

Da der dukker ny spyware op hver eneste dag, skal Windows Defender opdateres regelmæssigt for at kunne opdage og beskytte mod de seneste spywaretrusler. Windows Defender opdateres efter behov, hver gang du opdaterer Windows. Du kan opnå størst mulig beskyttelse ved at indstille Windows til automatisk at installere opdateringer (se nedenfor).

Du kan finde flere oplysninger under Brug af Windows Defender.

Opdatere Windows automatisk

Microsoft tilbyder regelmæssigt vigtige opdateringer til Windows, som kan være med til at beskytte computeren mod nye virus og andre trusler mod sikkerheden. Hvis du vil være sikker på at modtage disse opdateringer så hurtigt som muligt, skal du slå automatisk opdatering til. Derefter behøver du ikke være bange for, at der skulle mangle kritiske rettelser til Windows på din computer.

Opdateringerne hentes i baggrunden, når du har forbindelse til internettet. Opdateringerne installeres kl. 3:00 om natten, hvis du ikke angiver et andet tidspunkt. Hvis du slukker computeren inden da, kan du installere opdateringerne, før du lukker den. Ellers installerer Windows dem, næste gang du starter computeren.

Sådan slås automatisk opdatering til

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på resultatlisten.

  2. Klik på Skift indstillinger.

  3. Sørg for, at Installer opdateringer automatisk (anbefales) er valgt.

    Windows installerer automatisk opdateringer til computeren, efterhånden som de bliver tilgængelige. Vigtige opdateringer kan indeholde betydelige fordele, f.eks. forbedret sikkerhed og pålidelighed.

  4. Markér afkrydsningsfeltet Giv mig anbefalede opdateringer på samme måde, som jeg modtager vigtige opdateringer under Anbefalede opdateringer, og klik derefter på OK.

    Anbefalede opdateringer kan omfatte rettelse af ikke-alvorlige problemer, og de kan forbedre din brug af computeren. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Du kan finde flere oplysninger under Om automatiske opdateringer i Windows.

Installer den seneste version af webbrowseren, og sørg for at holde den opdateret

At bruge den seneste version af webbrowseren og at holde den opdateret er to af de bedste måder at undgå problemer på internettet. I de fleste tilfælde indeholder den seneste version af webbrowseren sikkerhedsopdateringer og nye funktioner, som kan bruges til at beskytte computeren og dine personlige oplysninger, når du er på nettet.

Mange webbrowsere offentliggør også sikkerhedsopdateringer regelmæssigt. Derfor skal du sørge for at installere opdateringerne til browseren, når de bliver offentliggjort.

Hvis du har Internet Explorer, kan du modtage opdateringerne automatisk ved hjælp af Windows Update. Hvis din computer ikke er konfigureret til at modtage opdateringer automatisk, kan du manuelt bede om at få disse opdateringer ved at bruge Internet Explorer. Klik på knappen Sikkerhed og klik derefter på Windows Update. Følg anvisningerne for at kontrollere, om der er opdateringer.

Aktiver browserens sikkerhedsfunktioner

Mange webbrowsere har sikkerhedsfunktioner, som kan være en hjælp til at bruge internettet på en sikker måde. Derfor er det en god ide at finde ud af, hvilke typer sikkerhedsfunktioner webbrowseren har, og at sørge for, at de er aktiverede.

Hvis du har Internet Explorer, kan du her se nogle af de sikkerhedsfunktioner, du kan bruge:

  • SmartScreen-filter, som kan hjælpe med at beskytte dig mod online phishing-angreb, svindel og forfalskede eller skadelige websteder. Du kan finde flere oplysninger under SmartScreen-filter: ofte stillede spørgsmål.

  • Domænefremhævning, som gør det nemmere for dig at se den virkelige webadresse på de websteder, du besøger. Dette hjælper dig med at undgå bedrageriske websteder eller phishingwebsteder, som bruger misvisende webadresser til at snyde dig. Det rigtige domæne, du besøger, fremhæves på adresselinjen.

  • Administrer tilføjelsesprogrammer, der giver dig mulighed for at deaktivere eller tillade tilføjelsesprogrammer til browseren og slette uønskede ActiveX-objekter. Du kan finde flere oplysninger under Hvordan påvirkes min computer af tilføjelsesprogrammer i browseren?

  • Filter mod scriptangreb fra andre websteder (XSS), som kan bidrage til at forhindre angreb fra phishingwebsteder og bedrageriske websteder, som kan forsøge at stjæle dine personlige og økonomiske oplysninger. Du kan finde flere oplysninger under Hvordan hjælper Internet Explorer med at beskytte mod scriptangreb fra andre websteder?

  • En 128-bit sikker forbindelse (SSL) til brug af sikre websteder. Dette sætter Internet Explorer i stand til at oprette en krypteret forbindelse til websteder, der er oprettet af banker, onlinebutikker, lægevidenskabelige websteder eller andre organisationer, der skal kunne behandle følsomme kundeoplysninger. Du kan finde flere oplysninger under Hvordan ved jeg, om en onlinetransaktion er sikker?.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du beskytter computeren og dine personlige oplysninger, når du bruger internettet, på Microsoft-webstedet for sikkerhed eller Microsoft -webstedet for onlinesikkerhed.

Anvende en standardbrugerkonto

Når du logger på computeren, tildeler Windows dig visse rettigheder og privilegier på baggrund af den type brugerkonto, du har. Der findes tre forskellige typer brugerkonti: standard, administrator og gæst.

En administratorkonto giver ganske vist fuld kontrol over computeren, men en standardkonto kan gøre computeren mere sikker. Hvis andre personer (eller hackere) skulle få adgang til din computer, mens du er logget på, kan de på denne måde ikke manipulere med computerens sikkerhedsindstillinger eller ændre andre brugerkonti. Du kan kontrollere kontotypen, efter at du er logget på, ved at gøre følgende:

Den fremgangsmåde, du skal benytte, varierer, afhængigt af om computeren er i et domæne eller en arbejdsgruppe. Sådan finder du ud af, om din computer er i en arbejdsgruppe eller et domæne i Hvad er forskellen på et domæne, en arbejdsgruppe og en hjemmegruppe?

Vis alle

Computeren er på et domæne

  1. Skriv brugernavnet og adgangskoden til kontoen på velkomstskærmen.

    Billede af velkomstskærmen
    Velkomstskærmen
  2. Åbn Brugerkonti ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Brugerkonti, klikke på Brugerkonti og derefter klikke på Administrer brugerkonti. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Brugernavnet er fremhævet, og kontotypen vises i kolonnen Gruppe.

    Billede af den aktuelle bruger, der er logget på, i Administrer brugerkonti i kontrolpanelet
    Den bruger, der er logget på, og brugerens kontotype

Computeren er medlem af en arbejdsgruppe

  1. Skriv brugernavnet og adgangskoden til kontoen på velkomstskærmen.

    Billede af velkomstskærmen
    Velkomstskærmen
  2. Åbn Brugerkonti ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Brugerkonti og Familiesikkerhed, klikke på Brugerkonti og derefter klikke på Administrer en anden konto. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Kontotypen vises under brugernavnet.

    Billede af den aktuelle bruger, der er logget på, i Brugerkonti i kontrolpanelet
    Den bruger, der er logget på, og brugerens kontotype

    Hvis kontotypen er Administrator, er du i øjeblikket logget på som administrator.

Hvis du i øjeblikket er logget på en administratorkonto, kan du finde flere oplysninger om, hvordan du ændrer kontotypen til en standardkonto, under Ændre en brugers kontotype.

Du kan finde flere oplysninger under Brugerkonti: ofte stillede spørgsmål.

Tip om sikker brug af e-mail og internetsikkerhed

  • Vær forsigtig, når du åbner vedhæftede filer i en e-mail. Vedhæftede filer i en e-mail (filer, der er indeholdt i en e-mail) er en primær kilde til virusinfektion. Du må aldrig åbne en vedhæftet fil fra nogen, du ikke kender. Hvis du kender afsenderen, men ikke har ventet at modtage en vedhæftet fil, bør du få bekræftet, at afsenderen rent faktisk selv har sendt den vedhæftede fil, før du åbner den.

  • Beskyt dine personlige oplysninger omhyggeligt. Hvis du på et websted bliver bedt om at videregive oplysninger om f.eks. kreditkortnummer, kontonummer eller andre personlige oplysninger, skal du være sikker på, at du har tillid til webstedet, og at transaktionssystemet er sikkert.

  • Vær tilbageholdende med at klikke på links i en e-mail. Links, der åbner websteder, når du klikker på dem, bruges ofte som et led i phishing- og spywaresvindel, men de kan også overføre virus. Klik kun på links i en e-mail, du har tillid til.

  • Du må kun installere tilføjelsesprogrammer fra de websteder, du har tillid til. Tilføjelsesprogrammer til webbrowsere bruges til visning af elementer som værktøjslinjer, nyheder om aktiekurser, video og animation. Men tilføjelsesprogrammer kan også installere spyware eller anden skadelig software. Hvis du på et websted bliver bedt om at installere et tilføjelsesprogram, skal du være sikker på, at du har tillid til det, før du foretager installationen.