Brug af placeringssensor og andre sensorer

Ved hjælp af sensorer kan programmer på computeren tilpasse oplysninger og tjenester for dig på baggrund af computerens aktuelle placering, omgivelser m.m. Med en placeringssensor og din computer kan du f.eks. finde en restaurant i nærheden, få en kørselsvejledning til restauranten, sende kørselsvejledningen til en ven og derefter følge kørselsvejledningen på et kort, efterhånden som du bevæger dig hen mod destinationen. Du kan få flere oplysninger om forskellige sensortyper under Hvad er en sensor?

Programmer har adgang til oplysninger fra en sensor, når den er installeret og aktiveret på computeren. Derefter kan oplysninger gemmes i programmer og bruges til at hjælpe dig med at udføre rutineopgaver eller til at forbedre computeroplevelsen. Du kan hjælpe med at forhindre, at alle programmer og brugerkonti har adgang til oplysninger fra en sensor, ved at deaktivere sensoren. Du kan finde flere oplysninger under Aktivere eller deaktivere en sensor.

Da visse programmer kan sende personlige oplysninger via netværksforbindelsen, kan du nøjes med at aktivere eller deaktivere en sensor, når du er logget på Windows med en administratorkonto.

Du kan begrænse adgangen til personlige oplysninger om visse brugere på computeren. Du kan finde flere oplysninger under Ændre, hvem der har adgang til oplysninger fra en sensor.

Du kan finde flere oplysninger om personlige oplysninger i Hvordan påvirker en sensor beskyttelsen af mine personlige oplysninger?.