Registreringseditoren er et værktøj, der er beregnet til erfarne brugere. Det bruges til at få vist og ændre indstillinger i systemets registreringsdatabase, der indeholder oplysninger om, hvordan computeren kører. Windows henviser til disse oplysninger og opdaterer dem, når du foretager ændringer af computeren, f.eks. installation af et nyt program, oprettelse af en brugerprofil eller tilføjelse af ny hardware. Med Registreringseditor kan du få vist mapper og filer i registreringsdatabasen og indstillingerne for hver registreringsdatabasefil.

Normalt har du ikke brug for at foretage ændringer af registreringsdatabasen. I registreringsdatabasen findes komplekse systemoplysninger, der har afgørende betydning for computeren, og en forkert ændring af computerens registreringsdatabase, kan gøre computeren ufunktionsdygtig. Men det kan være nødvendigt at ændre en beskadiget registreringsdatabasefil. Vi anbefaler, at du sikkerhedskopierer registreringsdatabasen, før du foretager ændringer, og at du kun ændrer værdier i registreringsdatabasen, som du forstår eller er blevet instrueret i at ændre. Du kan finde flere oplysninger under Sikkerhedskopiere registreringsdatabasen.