Hvad er systembeskyttelse?

Systembeskyttelse er en funktion, der med jævne mellemrum opretter og gemmer oplysninger om systemfiler og indstillinger på computeren. Systembeskyttelse gemmer også tidligere versioner af de filer, du har ændret. Det gemmer filerne i gendannelsespunkter, som oprettes før betydelige systemhændelser, f.eks. installation af et program eller en enhedsdriver. De oprettes også automatisk en gang hver syvende dag, hvis der ikke er oprettet gendannelsespunkter inden for de seneste syv dage. Du kan når som helst oprette gendannelsespunkter manuelt.

Systembeskyttelse er automatisk slået til for det drev, som Windows er installeret på. Systembeskyttelse kan kun slås til for de drev, der er formateret med NTFS-filsystemet.

Du kan bruge systembeskyttelse på to forskellige måder:

  • Hvis computeren er langsom eller ikke virker korrekt, kan du bruge Systemgendannelse til at gendanne systemfilerne og indstillingerne på computeren til et tidligere tidspunkt ved hjælp af et gendannelsespunkt. Du kan finde flere oplysninger om systemgendannelse under Systemgendannelse: ofte stillede spørgsmål.

  • Hvis du ved en fejl ændrer eller sletter en fil eller mappe, kan du gendanne den til en tidligere version, som er gemt som en del af et gendannelsespunkt. Du kan finde flere oplysninger om tidligere versioner under Tidligere versioner af filer: ofte stillede spørgsmål.