Hvad er forskellen på et domæne, en arbejdsgruppe og en hjemmegruppe?

Domæner, arbejdsgrupper og hjemmegrupper repræsenterer forskellige metoder til at organisere computere i et netværk. Den primære forskel på metoderne er den måde, som computere og andre ressourcer administreres på.

Computere, der kører Windows i et -netværk, skal være en del af en arbejdsgruppe eller et domæne. Computere, der kører Windows i hjemmenetværk kan også være en del af en hjemmegruppe, men dette er ikke påkrævet.

Computere på hjemmenetværk er som regel medlem af en arbejdsgruppe og muligvis en hjemmegruppe, mens computere på firmanetværk som regel er medlem af et domæne.

Bemærk!

  • Hjemmegrupper er ikke tilgængelige i Windows Server 2008 R2.

Vis alle

Sådan finder du ud af, om din computer er i en arbejdsgruppe eller et domæne

  1. Åbn System ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, højreklikke på Computer og derefter klikke på Egenskaber.

  2. Under Computernavn, domæne og arbejdsgruppeindstillinger kan du enten se Arbejdsgruppe eller Domæne efterfulgt af navnet.

    Billede af indstillingerne for computernavn, domæne og arbejdsgruppe
    Computernavn, domæne og arbejdsgruppeindstillinger

Sådan finder du ud af, om din computer tilhører en hjemmegruppe

  1. Åbn Netværks- og delingscenter ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv netværk i søgefeltet, og klik derefter på Netværks- og delingscenter.

  2. Hvis ordet Tilsluttet vises ud for Hjemmegruppe, tilhører din computer en hjemmegruppe.

    Billede af statusområdet for hjemmegruppen i Netværks- og delingscenter
    Statusområdet Hjemmegruppe i Netværks- og delingscenter

I en arbejdsgruppe:

  • Alle computere er peers (ligestillede), så ingen computer har kontrol over en anden computer.

  • Hver computer har et sæt brugerkonti. Før du kan logge på en computer i arbejdsgruppen, skal du have en konto på den pågældende computer.

  • Der er som regel ikke mere end 20 computere.

  • En arbejdsgruppe er ikke beskyttet med en adgangskode.

  • Alle computere skal være på det samme lokale netværk eller undernet.

I en hjemmegruppe:

  • Computerne i et hjemmenetværk skal tilhøre en arbejdsgruppe, men de kan også tilhøre en hjemmegruppe. Ved hjælp af en hjemmegruppe er det nemt at dele billeder, musik, videoer, dokumenter og printere med andre personer i hjemmenetværket.

  • En hjemmegruppe er beskyttet med en adgangskode, men du skal kun skrive adgangskoden første gang, du føjer en computer til hjemmegruppen.

I et domæne:

  • En eller flere computere er servere. Netværksadministratorerne bruger serverne til at kontrollere sikkerheden og tilladelserne på alle computerne i domænet. Det gør det nemt at foretage ændringer, fordi de automatisk gennemføres på alle computerne. Domænebrugere skal angive en adgangskode eller andre legitimationsoplysninger, hver gang de skal have adgang til domænet.

  • Hvis du har en brugerkonto på domænet, kan du logge på enhver computer i domænet uden at have en konto på den pågældende computer.

  • Du kan formentlig kun lave begrænsede ændringer i en computers indstillinger, da netværksadministratorer ofte vil sikre ensartetheden mellem computere.

  • Et domæne kan bruges af flere tusinde computere.

  • Computerne kan være på forskellige lokale netværk.