Hvorfor får jeg fejlmeddelelser om hardwareassisteret virtualisering (HAV), når jeg forsøger at bruge Windows XP-tilstand og Windows Virtual PC?

Vigtigt!

  • Fra den 8. april 2014 kan du ikke længere få teknisk support til Windows XP og Windows XP-tilstand. Dette omfatter også automatiske opdateringer, som er med til at beskytte din pc. Hvis du fortsætter med at bruge Windows XP eller Windows XP-tilstand en på Windows 7-pc, efter supporten ophører, vil din pc muligvis være mere sårbar over for virusangreb og andre sikkerhedstrusler. Hvis du vil være sikker på, at din Windows 7-pc er beskyttet, efter at supporten ophører, anbefaler vi, at du kun bruger Windows XP-tilstand, hvis din pc ikke har forbindelse til internettet. Få mere at vide om Windows XP ophør af support .

Hvis du forsøger at bruge Windows XP-tilstand og Windows Virtual PC på en computer, der kører Windows 7, kan du få vist en af følgende fejlmeddelelser, som fortæller, at din computer ikke understøtter hardwareassisteret virtualisering (HAV):

  • Kan ikke starte Windows Virtual PC, fordi hardwareassisteret virtualisering er deaktiveret.

  • Kan ikke starte Windows Virtual PC-værtsproces. Du kan finde flere oplysninger i systemets hændelseslogfil.

  • Windows Virtual PC kan ikke starte, fordi computeren ikke understøtter hardwareassisteret virtualisering.

Der findes en opdatering til fjernelse af HAV-kravene ved brug af Windows XP-tilstand og Windows Virtual PC i Windows 7.

Noter

  • Du skal kun installere denne opdatering, hvis computeren ikke understøtter HAV. Det kan du kontrollere ved at gå til supportwebstedet for Windows XP-tilstand og Windows Virtual PC og downloade og køre Hardware-Assisted Virtualization Detection Tool (værktøj til påvisning af hardwareassisteret virtualisering).

  • Denne opdatering er kun til Windows XP-tilstand og Windows Virtual PC (og andre virtuelle maskiner, der kører Windows XP med Service Pack 3) på en computer, der kører Windows 7. Brug ikke denne opdatering, hvis du kører andre kombinationer af operativsystemer.

Du kan downloade og installere opdateringen online fra Microsoft Download Center:

Hvis din computer understøtter HAV, men HAV er slået fra, anbefaler vi, at du slår den til i computerens BIOS (basic input/output system) i stedet for at installere opdateringen. Trinnene til at gøre dette varierer afhængigt af BIOS-producenten. Du kan finde vejledning med eksempler på, hvordan du gør dette, ved at gå til supportwebstedet for Windows XP-tilstand og Windows Virtual PC.

Advarsel!

  • Vær forsigtig, når du ændrer BIOS-indstillingerne. BIOS-brugergrænsefladen er designet til erfarne brugere, og du kan komme til at foretage en ændring, der kan forhindre, at computeren starter korrekt. Du kan finde flere oplysninger under BIOS: ofte stillede spørgsmål.

Artikel-id: MSW700075